Søer fyldt med parasitter: Giver udslæt
Parasitterne sætter sig på huden og kan give røde udslæt og kløe i ugevis.
Det har været en af de lunere somre i år. Og det betyder jo selvsagt, at der er rigeligt med danskere, der har udforsket de danske søer, når der har skullet svømmes. Men den megen svømning kommer ikke uden problemer. Ny forskning viser nemlig, at der er en øget forekomst af et helt særligt udslæt på grund af de varme temperaturer.
Artiklen fortsætter under videoen.
Forskningen viser nemlig, at der kommer flere tilfælde af svømmekløe. Dette er noget, som man skal være opmærksom på, hvis man taget en dukkert i de danske søer. Det er Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet, der står bag den nye forskning.
– Vi kan se, at der er rapporteret om flere tilfælde af svømmerkløe i Danmark. Samme tendens gør sig gældende i Europa, og med de stigende temperaturer kan vi forvente, at tilstanden bliver hyppigere, siger læge Eva Susanne Tracz fra Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Den øgede forekomst skyldes, at der er kommet flere Trichobilharzia-parasitter i de danske ferskvandssøer. Disse parasitter sætter sig på huden og kan altså give svømmerkløe. Svømmerkløe er karakteriseret ved et rødt udslæt og kløe i op til to uger. Nogle gange kan svømmerkløe også give feber.
Læge Eva Susanne Tracz vil ikke fraråde at bade i de danske søer, men der er en række ting, du skal være opmærksom på.
I galleriet øverst kan du se lægens gode råd.