Socialt bedrageri: Anonyme tips fører ikke til meget

En anonym borger skrev i september et brev til Thisted Kommune og var forarget over, at den 47-årige Torben Hedegaard tog fotos i sin fritid, samtidigt med at han var på sygedagpenge.

Og den slags anmeldelser er der mange af.

Artiklen fortsætter under videoen

I 2018 modtog kommunerne lidt over 3.100 anonyme anmeldelser, mens de året før modtog lidt færre, nemlig 2.882. Det svarer til henholdsvis 13 og 14 procent af alle de sager, der kom ind til kommunerne om socialt bedrageri de to år, viser effektrapporterne fra Kommunernes Landsforening (KL).

Men det er langt fra alle anmeldelser, der er hold i, og som giver penge i kommunekassen, viser samme opgørelser. Det skriver Fagbladet 3F.

I 2018 var der en såkaldt ”hitrate” på 16 procent af de anonyme tips. Det vil sige, at i 16 procent af de anonyme anmeldelser var der noget at komme efter. Det tilsvarende tal for 2017 var 17 procent.

Adgang fra hjemmeside

Mange kommuner har nem adgang på hjemmesiden, hvor borgerne kan klage ind over en mistænkelig adfærd hos en person, der modtager sociale ydelser.

København gik tidligere på året lidt imod den kommunale trend og valgte at nedlægge den anonyme “snydeknap”.

Snydeknappen udsprang oprindeligt af en forsøgsordning i 2010. Her var formålet blandt andet at gøre det nemmere at kontakte kommunen anonymt, hvis man havde en fornemmelse af, at andre borgere snød med sociale ydelser.

Knappen er slukket

Men Borgerrepræsentationen besluttede altså 20. marts i år at slukke for knappen efter et forslag stillet af Alternativet.

– Jeg er imod den mistillid, det skaber, når kommunen opfordrer til stikkeri. Og når vi oven i købet ser en dalende effekt af snydeknappens brug, synes jeg, den skal afskaffes, sagde daværende kultur- og fritidsborgmester i København, Niko Grünfeld (Alt), da han gødede jorden for en lukning tilbage i august 2018.

Faldende antal

Færre og færre brugte den københavnske snydeknap, hvis man ser på årene fra 2016-18. Både når det gælder antal henvendelser og antal afsluttede sager, der stammede fra snydeknappen.

Anonyme henvendelser er generelt ikke de sager, kommunerne får allermest ud af. Det konstaterer Pia Færch, kontorchef i Center for Digitalisering og Teknologi hos KL.

– Men det er sådan, at kommunerne skal forholde sig til de anmeldelser, der kommer ind – sådan er reglerne simpelthen, siger Pia Færch.

Alle henvender sig

Hun fortæller, at det er alle mulige slags mennesker, der henvender sig: Alt fra undrende naboer til forsmåede ekspartnere.

– Rigtig mange kan være grundløse, men nogle gange er der også hold i det – folk, der ikke længere gider at se på, at en borger modtager kommunens penge uden lovhjemmel, siger Pia Færch til Fagbladet 3F.

Eget arbejde

Det er i højere grad kommunernes eget opsøgende arbejde, der fører til noget, end det er borgeranmeldelser, oplyser hun.

Ifølge KL’s effektrapport blev over halvdelen af alle sager da også igangsat på kommunernes eget initiativ. Og det er også dem med den største effekt: Her er hitraten på 41 procent, fremgår det af Kommunernes Landsforenings effektrapport for 2018.

Det svarer i grove træk til, at i fem ud af seks tilfælde førte de anonyme tips ikke til noget.

• Torbens hobby sender ham på kontanthjælp
• Socialt bedrageri: Danskerne mistænker og anmelder hinanden