Sne, vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand
Søndag kan du forvente dig lidt af hvert.
Vejret 11. februar 2018 bliver noget af en mundfuld.
Nogle dage er det nærmest umuligt at fylde 10 linjer omkring dagens vejr. Sådan en er denne søndag ikke. Her er der rigeligt at skrive – og advare – om.
Velkommen til vejret 11. februar 2018.
I skrivende stund er der et ‘hidsigt ‘lavtryk liggende over Skagerak, der bevæger sig ind over landet, hvor det forventes at ramme natten til mandag.
– I forbindelse med det lavtryk begynder det at blæse, fortæller Janne Hansen, vagchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
Og blæse er måske mildt udtryk, for det forventes at vinden, der går om i sydvest og vest, tiltager op til stormende kuling med kraftige vindstød. Ved vestvendte kyster kan der komme vindstød af stormstyrke. (Se kortet i galleriet over artiklen).
Det starter i vest og bevæger sig østover.
Sne – og meget af den
Som om det ikke er nok, kan vi også se frem til en del nedbør. Og med sne – endda en del af den.
– I den vestlige del af landet op en-fire centimer i den vestlige t0-fem. Lokalt helt op til otte centimeter, siger Janne Hansen.
På nuværende tidspunkt ventes snevejret at vare mellem tre og seks timer
På trods af den kraftige blæst, vil der dog ikke være tale om en decideret snestorm. Det har flere forklaringer:
– Hvis der skal være snestorm skal der være fygning og mere end 10 centimeter sne på seks timer og en blæst på mere end 10 meter per sekund, siger Janne Hansen, og fortæller videre, at det ikke er tilfældet denne søndag:
– Det er nemlig tung sne, der falder, siger hun.
De betyder, er kan forekomme rimglatte veje og i løbet af søndagen sneglatte veje.
Forhøjet vandstand
Den blæst – og eventuelle storm – vil medføre vandstand i løbet af aftenen. (Se kort).
– Jeg forventer en stigning i Vadehavet på op til 2,9 meter, siger Janne Hansen.
Dagens temperaturer kommer til at ligge på omkring de 5 grader.
Aftagende – men blæsende
I aften og nat aftagende til hård vind til hård kuling fra sydvest og vest med kraftige vindstød, stedvis af stormstyrke. Vekslende skydække og byger, der kan være med sne eller slud og temp. mellem 1 og 4 graders varme.
Den kraftig blæst tager langsomt af i løbet af aftenen og natten til mandag.
Varslerne for forhøjet vandstand ligger mellem klokken 20 og 02 – om vindstød af stormstyrke mellem 12 og 03, alt efter hvor i landet, du befinder dig.
Vejret 11. februar 2018
Det var vejret 11. februar 2018 – noget af en mundfuld. Mandag ser lidt blidere ud:
Mandag igen vekslende skydække med regn og slud, der kan indeholde lidt af hvert, blandt andet hagl.
Dagen må lægge ryg til jævn til hård vind og temperaturer op til 5 grader.
Du kan læse mere hos DMI.