Snart skal du ringe 112 for hjælp

Akuttelefonen skal integreres i det eksisterende akutberedskab, så alle får én samlet indgang via 112

Kosttilskud bliver solgt med ulovlige anprisninger - Dagens Nyhedsoverblik
Kosttilskud bliver solgt med ulovlige anprisninger - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:17
LIVE
Offentliggjort

Ny psykiatrisk akuttelefon integreres i 112

Folketinget har besluttet at integrere den psykiatriske akuttelefon i alarmcentralen 112.

Dette vil gøre det muligt for borgere at få akut psykiatrisk hjælp døgnet rundt.

Implementeringen starter i 2025 og forventes fuldt gennemført i 2026.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Snart får borgere én samlet indgang, hvis de har brug for akut lægehjælp, da den psykiatriske akuttelefon bliver integreret i alarmcentralens telefon 112.

Det skyldes, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale torsdag.

Hele tiden

- Med den nye psykiatriske akuttelefon, som integreres i det eksisterende 112-nummer, vil mennesker, der har behov for akut psykiatrisk hjælp, kunne ringe døgnet rundt på alle årets dage, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at psykiatrien integreres i den eksisterende akuttelefon og lægevagten, og at begge funktioner får tilført psykiatrikompetencer.

Styrker akutteams

Samtidig bliver de udgående akutpsykiatriske indsatser som for eksempel psykiatrisk udrykningstjeneste og ambulante akutteams styrket.

Aftalen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger, som styrelsen afleverede i december 2024.

Sker gradvist

Med aftalen begynder regionerne nu at udrulle akuttelefonen. Det kommer til at ske gradvist i løbet af 2025. Forventningen er, at den psykiatriske akuttelefon er fuldt implementeret i 2026.

- Fremover skal 112-akutberedskabet både kunne hjælpe folk, der pludselig får eksempelvis hjerteproblemer, og mennesker, der rammes af en psykose. Derfor skal der ske en opkvalificering af det samlede akutberedskab, siger Sophie Løhde.

Afsætter 150 millioner

I første omgang skal der ansættes medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer. På sigt er målet, at alle medarbejdere med den fornødne opbakning fra nye koordinatorer skal kunne håndtere alle opkald.

Der er afsat blandt andet 150 millioner kroner i 2026 og frem til en psykiatrisk akuttelefon. Herunder styrkelse af eksisterende eller nye behandlingstilbud, der kan visiteres til.

Psykiatriaftalen blev indgået i november 2023 mellem alle Folketingets partier.

Powered by Labrador CMS