Smykker haves: Rette ejermænd søges

Kan du genkende et eller flere af disse smykker?

Politiet søger ejere til flere smykker. Foto: Nordjyllands Politi.
Offentliggjort Sidst opdateret

Ofte kommer politiet i besiddelse af tyvekoster – men mangler ejerne.

Det er også det, der er tilfældet i denne sag, som Nordjyllands Politi fortæller om på sin Facebook-side.

Tyvekosterne, du kan se billeder af i bunden af artiklen, blev fundet under en ransagning i Aalborg den 6. august 2020.

– Det er ikke lykkedes os at koble smykkerne sammen med et eller flere konkrete gerningssteder endnu. Derfor håber vi, at vi med denne fremlysning kan finde frem til den eller de personer, som har fået stjålet smykkerne, forklarer politikommissær Mikkel Brügmann, der leder politikredsens hold af indbrudsefterforskere i Aalborg-området.

På denne måde håber politiet på at slå to fluer med ét smæk: at skaffe tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.

“Og samtidig udbygge vores sag mod de personer, der er sigtet for indbrud i denne sammenhæng”, skriver politiet.

Foto: Nordjyllands Politi.
Foto: Nordjyllands Politi.
Foto: Nordjyllands Politi.
Foto: Nordjyllands Politi.
Powered by Labrador CMS