Smører hundelort i hovedet på journalist

Tysk balletchef var utilfreds med negativ anmeldelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tyske balletchef Marco Goecke kan ikke kun danse ballet med stor præcision. 

Han ved også, hvordan man lige smører en fuldvoksen hundelort ud i hovedet på en kvindelig journalist, som har skrevet en negativ anmeldelse.

Den 50-årige balletchef ved den prestige-tunge statsopera i Hannover er nu blevet suspenderet fra sin fornemme stilling. 

Politi pudset på ham

Politiet er også pudset på den åbenbart hidsige ballet-boss.

Den tyske balletchef Marco Goecke får næppe sit job igen efter lorte-sagen.
Den tyske balletchef Marco Goecke får næppe sit job igen efter lorte-sagen.

Det skriver CNN.

Jeg skreg

Goeckes hund Gustav leverede angiveligt skytset, som den kritiske anmelder fik tværet ud i hovedet under en pause i forestillingen.

- Jeg skreg, beretter journalist Wiebke Hüster til The Guardian.

Efter at have skreget færdig - og fået Gustavs levninger vasket af kraniet - drog Hüster til den nærmest beliggende politistation og anmeldte overfaldet.

Beklager dybt

Marco Goecke forsøgte i begyndelsen at nedtone episoden, Men over for CNN har han nu beklaget sin opførsel dybt.

Powered by Labrador CMS