Smerter i dit bryst kan være denne farlige sygdom
Det er ikke alle, der skal være bekymrede for lungebetændelse, men det er dumt at blive smittet med noget, du kan undgå.
Har du feber, men ryster du af kulde? Kommer der slim op af dine lunger, og har du svært ved at få vejret og smerter, når du trækker vejret dybt? Hvis du kan nikke smertefuldt ja til spørgsmålene og hvis du samtidig går og er udmattet, træt og har smerter i dine muskler, så lugter det lidt af, at du har lungebetændelse. De nævne symptomer er blandt de primære, Apotek.dk nævner som dem, man skal have fokus på.
Ifølge Sundhed.dk er lungebetændelse en betændelse i lungevævet, og det er derfor, du får svært ved at få vejret. Du bliver smittet med sygdommen, hvis allerede syge mennesker hoster eller nyser i din nærhed. Det giver bakterierne mulighed for at hoppe på dig.
Svækkede personer er i farezonen
Apotek.dk skriver, at 1000 mennesker dør af lungebetændelse hvert år, men det er for det meste folk, der er svage, syge eller på anden vis svækkede, der dør af sygdommen. Det er derfor ofte børn og ældre, der er i fare for at få lungebetændelse.
Du kan behandle sygdommen med antibiotika, i form af eksempelvis pencilin, og hvis du er særligt syg, kan du blive indlagt og få behandling på et sygehus. Børn modtager vaccine mod lungebetændelse, når de bliver vaccineret mod pneumokokmeningitis.
Gør det ondt i brystet?
Sundhed.dk skriver, at du skal søge læge, hvis du får høj feber efter, at du er startet på en antibiotikabehandling, og at du i øvrigt altid bør søge læge, hvis du oplever særligt smerte brystsmerter. Det er bedre at konktate lægen en gang for meget end en gang for lidt.
Sygdommen bør kun være alvorlig for dem, der i forvejen har et svækket immunforsvar, og det er ofte disse borgere, der bliver indlagt for at få den bedste behandling. Hvis du vil gøre dit bedste for at undgå sygdommen, bør du holde dig varm, lade være med at drikke for meget og generelt passe på dig selv, når du har haft influenza, der jo er en sygdom, der svækker dit immunforsvar.