Smaskforelsket - igen
Ditte Julie Jensen, der er kendt fra "Den store bagedyst", har fundet sammen med kæresten, iværksætter Joakim Skak, efter et kortere opbrud, skriver Se og Hør
Ditte Julie Jensen har fundet tilbage til kærligheden.
Den 34-årige kageiværksætter, der blev kendt efter sin deltagelse i "Den store bagedyst" i 2015, har atter fundet sammen med iværksætter Joakim Skak.
Det fortæller hun til Se og Hør.
- Det går godt. Jeg er sammen med Joakim. Vi har haft et kort opbrud, men nu har vi været sammen i små to år, siger hun ifølge mediet.
Fandt melodien igen
Forholdet mellem Ditte Julie Jensen og otte år yngre Joakim Skak blev første gang offentligt kendt i februar 2020, hvor førstnævnte kunne fortælle, at hun efter skilsmissen fra sine børns far, Marck Topgaard, havde fundet kærligheden.
De to flyttede sammen i en lejlighed i København, men måtte i sommer erkende, at begges karriere spændte ben for et forhold.
De har nu tilsyneladende fundet melodien, og Ditte Julie Jensen håber, de også skal holde jul sammen, fortæller hun til Se og Hør.
Hun deltog i Den Store Bagedyst i 2016 sammen med Micki Cheng, hvor hun opnåede en fjerdeplads.