Smart arvetrick sparer dig massevis af penge

Du kender måske en, der er single i en høj alder og aldrig har fået børn. Er du enlig og uden børn, og drømmer du om, at din nevø eller gode ven en dag skal arve din formue, kan du overveje samtidig at testamentere en del af arven til en velgørende forening.

Det lyder absurd at give sin penge til en forening, hvis man ikke er særligt tilknyttet til foreningen, men rent økonomisk kan det faktisk være en rigtig god idé. For ikke nok med, at du gør en god gerning, så kan det også komme din egentlige arving til gode.

Hvis du vælger at gøre ingenting, findes der en fastlagt arverække, som tilgodeser først forældre, så søskende og dernæst øvrige generationer.

Har du ingen slægtsarvinger, ryger pengene i statskassen.

Hvis du selv vil bestemme

Vil du helt selv bestemme, hvor dine penge lander, skal du lave et testamente. Heri kan du begunstige lige præcis den eller de personer, du ønsker.

– Vi oplever mange, der gerne vil begunstige niecer og nevøer direkte, fortæller Ulrik Grønborg.

Uanset hvem der arver, skal der betales afgifter til skattefar. Og eftersom arven ikke tilfalder nogen, der juridisk betegnes som “nærmeste familie” – altså børn, børnebørn, ægtefælle eller samlever – lander afgifterne samlet set på 36,25 procent.

Men der findes altså en finte, der gør, at det kan være værd at overveje at donere 30 procent af arven til en velgørende forening. Det skal blot ske med et krav om, at foreningen betaler samtlige afgifter.

Sådan fungerer det

Ulrik Grønborg har til Ritzau opstillet et eksempel.

Hvis du efterlader en million kroner til din niece, vil hun få cirka 670.000 kroner i hånden, når afgifterne er betalt. At beløbet lander lidt højere, end en hurtig hovedregning peger på, at det skulle, skyldes, at der er et bundfradrag.

Hvis du derimod lader en velgørende forening få 30 procent af arven med det krav, at de betaler afgifterne for din niece, vil din niece få 70 procent – altså 700.000 kroner.

De 300.000 kroner, foreningen arver, er fritaget for afgifter. Til gengæld skal foreningen betale bo- og tillægsboafgiften af de 700.000 kroner, som din niece har fået. Det løber op i cirka 220.000 kroner, når der tages højde for bundfradrag.

Når afgifterne er betalt, står foreningen tilbage med godt 80.000 kroner, og din niece har fået 30.000 kroner mere, end hvis ikke den velgørende forening var med i ligningen.

Foreningerne er glade

Og hos foreningerne er der stor opbakning til tiltaget, fortæller Ann Marie Panduro, som er chefjurist hos Hjerteforeningen og styregruppeformand for Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem 40 velgørende organisationer.

Her kan man få råd og hjælp, hvis man overvejer at donere en del af sin arv til velgørenhed.

– Vi oplever, at der er kommet mere opmærksomhed omkring løsningen i de seneste år, og det er positivt. Vi er rigtig glade for, at nogle mennesker tænker på os i deres testamente, siger Ann Marie Panduro.

Hun forklarer, at du sagtens kan tilgodese flere foreninger, men der skal samlet set lande omkring 30 procent af arven hos foreningerne for at sikre, at der rent faktisk bliver en reel arv, efter at afgifterne er betalt.

– Ellers risikerer vi at få en udgift ved at tage imod arven, siger hun.

Samlet set skal værdien af din arv – kontanter, ejendom og lignende – med udgangspunkt i 2020-taksterne overstige 543.420 kroner, for at det kan betale sig at bruge 30-procentsløsningen. Beløbet stiger en smule hvert år.

Vigtig detalje

Newsbreak.dk har tidligere omtalt, hvordan man faktisk kan ende op med at miste en masse penge, når man arver. Mange danskere arver hvert år alt fra bolig og biler til penge og kunst, når deres forældre eller ægtefæller går bort. Ikke alle er klar over, at man skal underrette Skattestyrelsen, inden man bruger af pengene eller sælger Krøyer-maleriet videre.

– Uanset om man arver indbo, en bil eller et sommerhus, skal der betales afgift heraf, fortæller arveretsadvokat Bodil Ravn fra Ravn & Olsen Advokater.

Det er uden betydning, om man som arving overtager et aktiv, eller om det sælges i boet. Der skal altid betales en boafgift på 15 procent.

Alle værdigenstande fra boet skal derfor opgøres og efterfølgende indberettes til Skattestyrelsen, som skal godkende de værdiansættelser, der er lavet. Og der er ingen snedige trick til at slippe for skattefar.

– Skat har adgang til en række oplysninger, blandt andet om man ejer en bil. Hvis man som arving indleverer en boopgørelse, hvor afdødes bil ikke står opgjort, vil man blive bedt om at få den værdisat, siger Bodil Ravn.

Det samme gælder, hvis værdien på forskellige aktiver er sat for lavt.

– Sætter man en bil til 20.000 kroner, selv om den blev købt for et år siden til 150.000 kroner, vil Skattestyrelsen spørge, hvorfor værdien er sat så lavt, siger arveretsadvokaten.

• Kold kaffe-krig på dåsefronten
• Genkender du de mistænkte?