Slut med Bededag
Trods store uenigheder og kritik af regeringen er det nu vedtaget, at store bededag afskaffes fra næste år
Et flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget at omdanne store bededag til en arbejdsdag fra næste år efter en kort, men intens debat de seneste måneder.
SVM-regeringen foreslog uden varsel at afskaffe helligdagen, da den blev dannet i december, hvilket har vakt oprør i fagbevægelsen, kirken og resten af Folketinget.
Tirsdag var der demonstration foran Christiansborg, hvor det blev vedtaget i Folketingssalen efter en flere timers lang tredjebehandling.
Hverken beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte ikke at gå på talerstolen under tredjebehandlingen.
Helligdagen afskaffes ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.
Underlig kobling
Undervejs udtalte flere ministre, at det også skulle finansiere ting som velfærd og den grønne omstilling, da der var kritik af, at forsvarsudgifter og en helligdag var en underlig kobling.
Økonomer har dog sået tvivl om, hvor meget forslaget vil bidrage med på sigt, hvilket Finansministeriet afviser, selvom der ikke er data for, hvad afskaffelsen af en helligdag konkret betyder.
Hastet igennem
Regeringen er blevet beskyldt for at haste forslaget igennem i håbet om, at vælgerne har glemt det inden næste valg.
Forslaget blev vedtaget med stemmerne 95-68.