-Slut med at skære i særlig støtte

Når personer med handicap har fået tildelt en bestemt hjælp, skal der ikke senere kunne skæres i hjælpen, mener Venstre. Flere partier bakker op om forslaget.

Partier vil forbyde kommunerne at skære i hjælpen til handicappede.(Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)
(Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)

Offentliggjort Sidst opdateret

Citathistorie: Jyllands-Posten.

Det skal være slut med, at kommuner kan skære i hjælpen til personer med handicap.

Sådan lyder et forslag fra Venstre, efter at Jyllands-Posten i sidste uge bragte historien om multihandicappede Simone Risager, der som barn modtog hjælp døgnet rundt og som 18-årig fik fjernet størstedelen af sine kommunale hjælpetimer, skriver Jyllands-Posten.

Når personer med handicap har fået tildelt et antal hjælpetimer, skal de fremover have retten til at beholde denne hjælp uanset deres alder, lyder det fra Venstre.

– Der må ikke ske en revurdering. Den støtte, man har fået tildelt, er den støtte, man har. Man skal ikke sidde og frygte, at støtten pludselig bliver sat ned, siger socialordfører Marie Bjerre (V).

Powered by Labrador CMS