Slut: Fra denne dato koster dette et klip
10. september. Fra denne dag forventer politiet, at systemet virker. Og klippet bliver en realitet.
Fra 1. januar skulle det have kostet et klip at køre i bil og tale i håndholdt mobil. Sådan gik det ikke; Rigspolitiets it-system har ikke været klar til at løfte opgaven.
Det har betyder, at tusindvis – over 15.000 – bilister har undgået det formastelige klip i kortet.
Men nu er det slut.
Det skriver TV2 Lorry.
(I galleriet over artiklen kan du forøvrig se, hvad du ikke må gøre med din mobil).
– 10. september så kører systemet – forhåbentligt – og så falder hammeren lidt tungere, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Det Nationale Færdselscenter, til TV 2 Lorry.
Berthelsen mener, at det høje antal af sigtelser omkring håndholdt mobil under kørslen, vil falde. Da klippene blev indført for at køre for hurtigt, var det nemlig det, der skete.
Han siger dog også til TV-stationen, at det nok er en stakket frist, da bilisterne har en tendens til at glemme.
Strammere regler
Folketinget vedtog i december, at sanktionen for at bryde færdselsloven skulle være større end en bøde på 1500 kroner.
Derfor blev det tilføjet, at bilisterne også skulle have et klip i kørekortet, hvis de brød sig mod bestemmelsen.
Får man tre klip i kørekortet, bliver det frataget betinget, og man skal op til en ny teori- og køreprøve. Mindre erfarne bilister kan hurtigere miste kortet.
Inden for de første tre år, efter at man har taget kørekortet, har man kun to klip, før kortet fratages.
Kan man få bøde for en gammel sag?
Den nye skærpelse kan dog først træde endeligt i kraft, når systemet kan håndtere opgaven. Og det har vist sig sværere end som så.
Artiklen fortsætter under videoen
En af grundene til det er ifølge Berlingske, at Rigspolitiets it-system har været gennem en større omlægning de seneste måneder.
Når systemet fungerer efter planen, og skærpelsen træder i kraft, bliver der ikke uddelt bøder bagudrettet, oplyser politiassistent Christian Berthelsen oplyser til avisen