Sliksælger bag rottesag får endnu en bøde

Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Ejeren af Slikkepinden i Aarhus har efterhånden en stor samling bøder og reprimander fra Fødevarestyrelsen.

Ejeren af Slikkepinden i Aarhus har fået endnu en bøde af Fødevarestyrelsen, skriver P4 Østjylland. Det skete ved et kontrolbesøg på engrosvirksomheden Candy World i Tilst. Her fik virksomheden en bøde på 10.000 kroner, fordi der ikke kunne fremvises fakturaer for store mængder slik.

Ejeren af Candy World fik også en bøde i december for et stort ulovligt lager af bland-selv-slik, der blev fundet i Tranbjerg. Her blev der fundet spor af rotter og mus i slikket, og det resulterede i, at 25 tons slik blev beslaglagt.

Siden da har både Candy World og Slikkepinden fået bøder af Fødevarestyrelsen for forskellige overtrædelser, og nu er der altså kommet endnu en bøde til samlingen.

Powered by Labrador CMS