Slår alarm: Advarer om farlig sygdom

Eksperterne klør sig i nakken, mens en ny sygdom på mystisk vis har spredt sig i USA

Det vækker stor undren, at en bakterie er dukket op fire forskellige steder i USA, uden eksperterne kan forklare hvorfor.
Det vækker stor undren, at en bakterie er dukket op fire forskellige steder i USA, uden eksperterne kan forklare hvorfor.
Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang nogensinde har tropesygdommen ramt det amerikanske fastland.

Nu har den slået til i fire amerikanske stater: Georgia, Kansas, Texas og Minnesota.

Det skriver det videnskabelige magasin Live Science.

Blandt ofrene er den lille pige Lylah Baker, som i en alder af fire år har pådraget sig en hjerneskade af tropesygdommen. 

Et mysterium

Der er tale om bakterien Burkholderia pseudomallei, som leder til sygdommen Melioidosis, der nu har kostet to amerikanere livet.

Eksperterne kalder det et mysterium, og det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor fra smitten stammer. 

- De har testet mere end 100 prøver fra varer, jord, vand og omkring patienternes hjem. Men intet har slået ud, lyder det ifølge magasinet. 

Bakterierne, der er blevet testet fra de inficerede patienter, viser sig at have det samme genetiske ophav, så mistanken lyder på, at patienterne har indtaget den samme importerede varer. 

Sygdommen Melioidosis

Melioidosis er den sygdom man kan få af bakterien Burkholderia pseudomallei.

Som udgangspunkt giver den symptomerne hoste, åndenød, træthed, kvalme og opkast. 

Derudover kan den også give udslæt. 

Sygdommen er meget sjælden, og de fleste amerikanere, der har fået det, har fået i forbindelse med rejser til udlandet. 

Kilde: Live Science
Powered by Labrador CMS