Slagteri lukket af frygt for svinepest: Nu er undersøgelserne færdige

Slagteriet blev lukket tidligere på ugen, og der blev indkaldt til hastemøde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Newsbreak.dk tidligere har beskrevet, var der tidligere på ugen hastemøde hos Danish Crown slagteriet i Herning. Mødet skulle handle om en gris, der var på vej til slagteriet, og som var mistænkt for at være smittet med svinepest. Den slags tager man meget alvorligt her til lands.

– Det er med en vis uro i maven, at vi arbejder på det. Vi tager det meget alvorligt. Vi arbejder ud fra, at scenariet er det værst tænkelige, fortalte firmaets pressechef, Jens Hansen, til Newsbreak.dk, da vi talte med ham i tirsdags.

Slagteriet blev tirsdag lukket og åbnet igen onsdag, og nu har Fødevarestyrelsen offentliggjort resultatet af de prøver, der blev taget på grise fra en besætning nordøst fra Silkeborg. Mistanken er ophævet, da det endelige laboratoriesvar fra DTU Veterinærinstituttet har dokumenteret, at der ikke var svinepest på den besætning nordøst for Silkeborg, som onsdag ellers kom under mistanke for at være ramt af den frygtede svinesygdom.

Klassisk svinepest

null

Mistanken opstod, da en gris, der blev leveret til slagteriet i Herning, udviste symptomer på svinepest. Sygdommen er ikke farlig for mennesker, og der har ikke været et dokumenteret tilfælde af klassisk svinepest på europæisk grund siden 2014.

Powered by Labrador CMS