Skyldig: Praktikant slog handicappet ihjel

En 24-årig praktikant var skyld i at en 20-årige Sofie døde

Retten i Kolding Foto: Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er en 24-årig praktikant på bostedet Bifrost i Vejle, som står til ansvar for at den 20-årige handikappede kvinde, Sofie Frydensbjerg Nielsen, døde i et badekar. Sådan lød dommen i Retten i Kolding i dag, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den 20-årige multihandikappede kvinde blev fundet livløs i badekaret med andengradsforbrændinger.

Retten har vurderet, at praktikanten ikke testede temperaturen på badevandet ordentligt, og at hun har efterladt den hende uden tilstrækkeligt opsyn.

Bødestraf

Praktikanten er dømt for uagtsomt manddrab og har fået en bødestraf på 10 dagbøder af 300 kroner. Hun skal dog ikke betale erstatning til forældrene, selvom anklageren havde krævet en erstatning 250.000 kroner.

Praktikanten og hendes forsvarer vil nu overveje, om de vil anke dommen til Vestre Landsret.

Powered by Labrador CMS