Skyld og dovenskab: De tjener på dine dårlige vaner

De mange nytårs-forsætter er guf for fitnesscentre

Den allerførste dag i det nye år gik måske med fastfood, slik og chips. Men her på dag nummer to er det for mange slut med et liv i syndens hule. Rigtig mange har med garanti truffet en beslutning om at skifte slik ud med salat og fed chokolade ud med fitness.

Dette årligt tilbagevendende mentale skifte er en drøm for fitness-centrene, der i den kommende tid bliver bestormet af nye medlemmer. Og det er storhedstiden for en helt særlig forretningsmodel, der bygger en særlig kombination af to menneskelige laster: Skyld og dovenskab.

Sådan lyder konklusion i det anerkendte amerikanske radioprogram Planet Money, der for nylig dykkede ned i fitness-centrenes forretningsmodel.

Dovenskaben vinder

Centrene tjener penge på, at de mange julemiddage og det lidt for høje indtag af marcipan-konfekt tænder for skyldfølelen, der får dem til at binde sig til et fitness-abonnement.

Men centrene kalkulerer også med, at en anden menneskelig last spiller ind og i sidste ende vinder: Dovenskaben. Fitness-centrene ved, at skyld-følelsen har en udløbsdato – faktisk ønsker de, at det er tilfældet. Et succesfuldt fitness-center vil som oftest slet ikke plads til at huse alle sine medlemmer på én gang.

Så selv om fitness-centrene damper ekstra meget af sved i januar, kan man godt regne med at få mere albueplads meget snart. Et studie fra 2005 på Stanford University viser, at den gennemsnitlige bruger af et fitness-center ender med at bruge sit medlemsskab 4,8 gange om måneden.

Faktisk viser en amerikansk statistik, at 67 procent af medlemmerne aldrig bruger sit medlemmesskab.

Radioprogrammet Planet Money ser i sin udsendelse bl.a. nærmere på Planet Fitness i New York. Stedet har plads til maksimalt 300 personer, men har en medlemsskare på 6.500. Den model kan kun fungere, hvis en mange medlemmer holder sig væk.

Snydt? Ja, muligvis på den længere bane. Det mærkværdige er dog, at vi i begyndelsen faktisk befinder os godt med tanken om at binde os til et medlemsskab, der tvinger os til nærvær med løbebånd, håndvægte og spinning. Det siger Kevin Volpp, der er director of the Center for Health Incentives and Behavioral Economics at the Wharton School.

»Vi overbeviser os selv om, at når vi først har lagt pengene for et årsabbonnement, så vil vi også sørge for at komme afsted. Men selvfølgelig – det gør vi ikke,” siger han.