Skuespiller stopper kræftbehandling
"Det virker umiddelbart enormt angstprovokerende," lyder det
Esben Dalgaard har kun tre behandlinger tilbage, før kræftbehandlingen sættes på pause.
Det har skuespilleren aftalt med sin læge, fortæller han på Instagram.
"Det virker umiddelbart enormt angstprovokerende, men det er sådan det er. Både fordi kroppen ikke får noget ud af "for meget terapi", men også fordi, der ved hver behandling er bivirknings-risiko, der potentielt set kan sætte en fuld stopper for fremtidig behandling," lyder det.
"Eventyr gemt bag hvert sving"
Esben Dalgaard er grundlæggende "enormt lykkelig over" at have en sund og rask familie.
Og over udsigten til at få tre omgange mere af den behandling, som holder kræften nede.
"Som uhelbredeligt syg er der sgu ingen lige vej at følge. Men omvendt? Hvem har sådan én? Min yndlingsbog ER 'Løven, Heksen og Garderobeskabet'. For der ér jo et eventyr gemt bag hvert sving. I hver bakkedal! Bag hver en kåbe!" påpeger han optimistisk i opslaget.