Skuespiller har fødselsdag: Sådan fejres dagen!

I dag, lørdag den 25. oktober, fejrer skuespiller Henrik Koefoed sin 62 års fødselsdag. Læs her, hvordan dagen fejres.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespiller Henrik Koefoed har fødselsdag. Han fylder i dag, lørdag den 25. oktober, 62 år, skriver Kendte.dk:

– Fødselsdagen skal fejres med, at jeg skal ind på Folketeatret og spille forestillingen Liva, som vi havde premiere på onsdag. I aften skal vi måske have lidt godt at spise, fortæller Henrik Koefoed til Kendte.dk.

Liva kan ses på Folketeatret frem til den 22. december:

– Senere på vinteren skal vi så på turné med forestillingen. Og så skal jeg være med i “Røde orm” i Ulvedalene i Dyrehaven under Det Kongelige Teater, forklarer Henrik Koefoed.

Liva slutter efter turnéen af på Folketeatret, hvor den atter kan ses fra den 3.-15. april.

Ridder af Dannebrog

Henrik Koefoed blev den 3. december 1999 Ridder af Dannebrog og blev i 2009 igen på Holbergs fødselsdag Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Han blev i 2017 æreskunstner i Østermarie og fik Henrik Koefoeds Oase opkaldt efter sig.

Karriere

I de sidste mange år er han kendt for sin tilknytning til det lumre firkløver Ørkenens Sønner. Han spiller sammen med Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher. Han er Yassirfir Dosirfem og logens dyreven.

I tv har han bl.a. medvirket i serierne Mor er major, Taxa, Edderkoppen, Rejseholdet, Nikolaj og Julie og Krøniken.

Han har haft roller i tv-julekalenderne Nissebanden i Grønland, Jul i Juleland, Hallo det er jul, Krummernes jul og Julestjerner

Han har også medvirket i kortfilmen Gråvejr.

Henrik Koefoed er desuden tilknyttet lydbogsforlaget Momo – Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor han har indlæst flere lydbøger, skriver Wikipedia.

Powered by Labrador CMS