Skuespiller død efter sygdomsforløb
Mark York, som spillede rollen som Billy Merchant i den populære serie 'The Ofiice', har været bundet til en kørestol siden ulykke i 1988
Skuespilleren Mark York, som er mest kendt for sin rolle som Billy Merchant i sæson 2-5 af hitserien ‘The Office’, er død efter sygdomsforløb. Det skriver det amerikanske onlinemagasin Deadline.com.
Mark York blev kun 55 år.
Ifølge Deadline gik han bort den 19. maj på Miami Valley Hospital ikke langt fra landsbyen Arcanum i Ohio, hvor han voksede op. Han var dog bosat i Venedig.
Specifikt hvilken sygdom, ‘The Office’-skuespilleren døde af, er ikke kommet frem.
Ulykke kunne være endt fatalt
I 1988 var Mark York ude for en bilulykke, som kunne have kostet ham livet. Men han overlevede.
Siden da har skuespilleren været bundet til en kørestol.
På sit eget website fortalte York, at han havde et særligt formål med sit skuespil.
Han ville åbne instruktørerne og andre i Hollywoods øjne for, at selv om man sidder i kørestol, så kan man som skuespiller godt spille almindelige roller som læge og advokat. For også i virkelighedens verden findes der kørestolsbrugere, som er læger og advokater.