Skud mod hus: Fire mænd fængslet for drabsforsøg

Offentliggjort Sidst opdateret

Fire mænd fra Nordsjælland blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for drabsforsøg. De blev anholdt natten til lørdag efter et skyderi i Blistrup ved Græsted.

En femte mand, der også blev anholdt efter skyderiet, blev lørdag løsladt.

De fire mænd sigtes ifølge vagtchef Søren Bjørnestad, Nordsjællands Politi, for drabsforsøg.

Ingen kom noget til ved episoden, hvor der ifølge politiet blev affyret flere skud mod en bolig.

Se flere videoer fra Local Eyes her

Grundlovsforhøret lørdag blev holdt for lukkede døre, og politiet er meget tilbageholdende med oplysninger i sagen.

Politiet kan således ikke sige noget om motivet bag skyderiet, men vagtchefen sagde tidligere lørdag, at episoden formentlig ikke er banderelateret.

BNB

Powered by Labrador CMS