Skud affyret mod bolig 

Tilsyneladende er skudsag fra Sønderborg en hændelse mellem personer med en indbyrdes relation

Det Sker Der, Når Man Bliver Anholdt!
Det Sker Der, Når Man Bliver Anholdt!
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:00
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

Skudepisode i Ulkebøl: Politiet efterforsker hændelsen

En bolig i Ulkebøl, Sønderborg, blev mandag aften ramt af skud, hvilket har ført til en omfattende politiefterforskning. Politiet mener, at hændelsen involverer personer med en indbyrdes relation, men det er endnu uklart, om nogen er blevet anholdt.

Syd- og Sønderjyllands Politi har været massivt til stede i området for at sikre beviser og tale med lokale borgere. En mobil politistation er opstillet for at fremme dialogen med beboerne, og politiet opfordrer vidner til at træde frem med oplysninger.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En bolig i Ulkebøl i Sønderborg er blevet ramt af skud.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Politiet fik en anmeldelse mandag aften klokken 23.14 om, at der var begået hærværk mod en adresse i Ulkebøl, der er en bydel i Sønderborg. Siden har undersøgelser vist, at der blev affyret skud mod boligen på adressen.

Politiets foreløbige undersøgelser indikerer, at der er tale om en hændelse mellem personer, der har en indbyrdes relation.

Vil ikke oplyse yderligere 

I politiets pressemeddelelse fremgår det ikke, om nogen er blevet anholdt i sagen. Politiets presseafdeling vil ikke oplyse yderligere, end der står i pressemeddelelsen, og det er derfor uvist, om nogen er anholdt.

Natten til tirsdag var politiet på stedet for at sikre beviser, afhøre borgere i nærheden og indhente andre oplysninger til sagen.

Blandt andet satte betjente politihunde til at afsøge området.

Tirsdag er politiet til stede med en mobil politistation for at tale med borgere i området.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at det efterforsker en sag om skud, der blev affyret mod en bolig i Sønderborg.

Meget alvorligt 

- Vi tager sagen meget alvorligt, og borgerne har derfor også set os være massivt til stede i forbindelse med efterforskningen. Vi er i dag til stede i Ulkebøl for at sikre dialog med de lokale borgere.

- Det sker med Den Mobile Politistation, som holder på Præstegårdsvej ved Torvet i Ulkebøl klokken 13.30-15.30, hvor alle er velkomne til at henvende sig, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i pressemeddelelsen.

Politiet oplyser, at det gerne vil høre fra vidner i sagen.

Powered by Labrador CMS