Skrækkelig halloween-ulykke: Børn dræbt på skræmmerunde
2 børn og en voksen blev dræbt, da en bil kørte ind i den trailer de sad på.
De såkaldte “hayrides” er meget almindelige i USA og en del af halloween-traditionerne. Her sidder passagerne på en trailer fyldt med hø og får sig en hyggelig tur. Men hyggen vendte til skræk, da en bil kørte ind traileren og dræbte tre mennesker. Det skriver det amerikanske medie CBS News.
“Uhyggelig” aften blev livsfarligt skræmmende
Uheldet dræbte to børn og en voksen, alle i familie med hinanden, samt sårede mindst syv. Tre helikoptere og flere ambulancer kørte de skadede ofre til tre forskellige hospitaler. Nogle havde livstruende skader.
Ulykken skete i Missippi mandag aften lokal tid, og traileren havde mange børn på ladet, der var i gang med skræmme sig til slik i det såkaldte “trick or treat”-fænomen i USA. Navne og alder på de afdøde er ikke frigivet endnu. Retsmedicineren Danny Shoemaker siger, at to af ofrene døde på stedet, hvorimod den sidste døde i gang med at vente på en hospitals helikopter.
– Det var bare kaos, beskriver Shoemaker uheldet, der skete på en hovedvej i den lille by Chunky, med kun 325 indbyggere.
Han sagde også, at nogle af børnene havde halloweenkostumer på. Efterforskere ankom til stedet sent mandag. Der er senere blevet fortalt, at det var en F-150 firhjulstrækker der ramte ladet.