Skovler milliarder ind

Danske Bank har i andet kvartal fået et overskud på 2,8 milliarder kroner. Det er en vækst på 20 procent

Danske Bank har i andet kvartal tjent 2,8 milliarder kroner, oplyser banken i sit halvårsregnskab. (Arkivfoto)
Danske Bank har i andet kvartal tjent 2,8 milliarder kroner, oplyser banken i sit halvårsregnskab. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Færre nedskrivninger på udlån har i andet kvartal været med til at give Danske Bank et overskud på 2,8 milliarder kroner.

Det fremgår af bankens halvårsregnskab, der er offentliggjort fredag.

Flere af regnskabstallene har været kendt på forhånd, da Danske Bank for lidt over to uger siden præsenterede foreløbige tal for kvartalet.

Overskuddet på 2,8 milliarder kroner er en forbedring på 20 procent i forhold til samme periode året før.

Forbedringen skyldes især nedskrivningerne på udlån, der er faldet med 76 procent til 240 millioner kroner.

Banker har typisk nedskrivninger på udlån, som er udlånte penge, banken ikke længere forventer at få tilbage.

Det kan dermed betragtes som tab.

Sådan når du millionen som 60-årig

  • Begynd som 20-årig: 675 kroner om måneden giver et afkast på 209 procent af det indbetalte beløb frem til 60 år.
  • Begynd som 30-årig: 1226 kroner om måneden giver et afkast på 126 procent af det indbetalte beløb frem til 60 år.
  • Begynd som 40-årig: 2464 kroner om måneden giver et afkast på 69 procent af det indbetalte beløb frem til 60 år.
  • Begynd som 50-årig: 6478 kroner om måneden giver et afkast på 29 procent af det indbetalte beløb frem til 60 år.

Beregningerne er baseret på et gennemsnitligt årligt afkast på fem procent, og der er ikke taget højde for beskatning af afkastet.

Kilde: June by Danske Bank

Powered by Labrador CMS