Annonce
Skotsk vinder: Styrkede bånd efter afstemning
Lederen af nej-siden rækker i sejrstale hånden ud til tilhængerne af løsrivelse.
– Dette er en meget betydningsfuld beslutning for Skotland, men også for hele Storbritannien.
Sådan lyder det fredag morgen fra Alistair Darling, der har stået i spidsen for nej-kampagnen “Better Together” i Skotland, efter at et flertal af skotterne har stemt for at forblive i union med resten af Storbritannien.
Annonce
– Afstemningen har styrket de bånd, som Skotland deler med resten af Storbritannien. Må de aldrig blive brudt, siger han.
Alistair Darling rækker samtidig hånden ud til alle de skotter, der har stemt ja til løsrivelse. Han siger, at Skotland nu skal komme videre i fællesskab.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, og hans regering har lovet øget skotsk indflydelse, hvis de forbliver i unionen.
Annonce
/ritzau/