Skolebørn har det dårligst på Sjælland

Institutioner lukker, og uddannelsesløsheden er den højeste i Danmark.

Kommunerne i Region Sjælland er efterhånden kendt som Danmarks problembarn, når det gælder uddannelse. Og nu kommer det også til udtryk i folkeskolen. En analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea, baseret på svar fra 70.000 skolebørn i 4.-10. klasse, viser, at flere sjællandske kommuner rammer bunden, når det handler om skolebørns trivsel.

12 ud af de 17 kommuner i Region Sjælland ligger dårligst eller næstdårligst i den generelle trivselsstatistik, og i fem kommuner i samme område er tre ud af ti skolebørn ikke glade for at gå i skole. Det står i kontrast til mange nordsjællandske og jyske kommuner.

»Tallene taler deres tydelige sprog. Der er steder, hvor man ikke gør det godt nok i og med, at der er tre ud af ti, der ikke er glade for at gå i skole. Det er alt for mange,« siger mobilitetsforsker ved Aalborg Universitet Martin D. Munk., der mener, at dårlig trivsel i folkeskolen smitter af på viljen til at uddanne sig senere i livet.

»Forudsætningen for at få en uddannelse er, at man kan lide at være der. Hvis det er en sur pligt at være i skolen, er det ikke et særligt godt udgangspunkt. Derfor er det godt at satse vildt og voldsomt allerede i folkeskolen. Ikke kun med penge, men med ændringer, der dokumenterbart er gode,« siger han.

Efterspørgsel på en løsning

Formanden for Danske Skoleelever, Miranda Wernay Dagsson, kalder på mere politisk ansvarstagen i de belastede kommuner. Ifølge hende er det »skræmmende« at se, at tre ud af ti ikke er glade for at gå i skole.

»Det kan betyde, at 30 procent møder op og tager skolen som en pligt, og så er man ikke klar til at udvikle sig og bidrage positivt til fællesskabet. Og samtidig kan det trække resten ned,« siger hun.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er enig i, at der skal findes en løsning. Han mener, at der skal en lokal diskussion til, hvis skoletrivslen skal blive bedre.

»Hvis man i en kommune kan se, at man har tre ud af ti børn, som ikke er glade i skolen, så bør skolen sætte sig ned med kommunen og se på, hvordan man kan forbedre de tal. Hvis vi underpræsterer på det område, er det noget, vi skal gøre noget ved,« siger han.

Halvdelen mangler voksne

Mens det generelle billede af skoletrivslen samt manglen på skoleglæde tydeligt slår ud på Sjælland, er et af analysens andre kriterier fordelt i kommuner over hele landet. Andelen af børn, der mangler en voksen at tale med i skolen, viser sig nemlig i 17 kommuner at være omkring fem ud af ti. For Danmarks Lærerforening er det en klar konsekvens af presset fra den nye folkeskolereform.

»Det kommer ikke bag på mig, at lærerne ikke har mulighed for at løfte alle opgaverne i skolen. Udover at man har nedlagt mange lærerstillinger, har man givet eleverne en betydeligt længere skoledag uden at tilføre resurser,« siger formand Anders Bondo Christensen.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) anerkender, at der er områder i landet, som har større problemer end andre. Hun mener dog, at man med skolereformens også øgede muligheden for bedre skoletrivsel.

»Vi har i folkeskolereformen et mål om, at elevernes trivsel skal øges, og vi følger udviklingen løbende med trivselsmålinger. De skal være et redskab for kommuner og skoler til at sætte ind for at forbedre trivslen. Det vil også kunne hjælpe de omtalte kommuner,« skriver hun i en mail til Berlingske.