Skole-reklamer førte politi til narkohandel
En 18-årig studerende er anholdt og sigtet i sagen.
En 18-årig universitetsstuderende er blevet sigtet for at sælge stoffer på universitets område, via en smartphone-app, han selv havde udviklet.
Det amerikanske justitsministerium skriver i en pressemeddelelse, at Collin Howard er sigtet for besiddelse af, og handel med, kokain og metamfetamin.
Den digitale krølle på halen er, at Howard ikke er mistænkt for at gøre reklame for sin forretning som sådan, og ifølge myndighederne bestilte man de stoffer, man ville købe af ham, via en smartphone-app, han selv havde udviklet.
Den omtalte smartphone-app hedder Banana Plug, og den kunne hentes på Apples App Store. Fra den kunne man bestille kokain og andre stoffer, man så købte af Howard.
Politiet tog kontakt
Ifølge myndighederne har der hængt plakater på universitets, UC Santa Cruz, område. Plakaterne blev opdaget af unversitets sikkerhedspersonale, der gik igang med at efterforske sagen.
Sikkerhedspersonalet har samarbejdet med politiet om sagen, og der blev truffet beslutning om at undersøge, om man faktisk kunne købe stoffer via den omtalte smartphone-app.
Justitsministeriet skriver i pressemeddelelsen, at en betjent brugte Banana Blug til at bestille hash og kokain. Herefter kom politiet i kontakt med den mistænkte via det sociale medie Snapchat.
Betjenten arbejdede som agent i sagen. Han gennemførte den første handel med Collin Howard, og efterfølgende fortsatte agenten med at kommunikere med den mistænkte via Snapchat. Her blev der aftalt, og gennemført, flere handler. Howard blev anholdt, da han skulle mødes med agenten for fjerde gang.
Den gule banan
Ifølge New York Post kan navnet på Banana Plug være en henvisning til universitets maskot, der er en gul snegl ved navn “Sammy the Slug,” mens skolens studerende konkurrerer under holdnavnet “UC Santa Cruz Banana Slugs.” Filmfans vil måske huske, at John Travolta bar en t-shirt for Banana Slugs i filmen Pulp Fiction fra 1994.
Justitsministeriet skriver i pressemeddelelsen, at den unge mand risikerer op mod 20 års fængsel og meget store bøder, hvis han bliver dømt for det, han er sigtet for.
Collin Howard blev anholdt 15. februar, og stillet for en dommer 19. februar. Ifølge anklageren har han solgt stoffer i perioden mellem 7. og 28. november 2018.
The Daily Beast. skriver, at Banana Plug-programmet var tilgængeligt på Apples appstore til og med onsdag eftermiddag lokal tid, efter at Collin Howards anholdelse.