Skole blev evakueret efter brandalarm: Nu er der nyt

Der er styr på eleverne. Der er ikke styr på brandårsagen.

Foto: Steven Knap, Droto.dk.
Foto: Steven Knap, Droto.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det store maskineri blev sat i sving tirsdag formiddag hos Københavns Vestegns Politi.

Vagtchef Lars Jørgensen fik besked fra alarmcentralen; der var anmeldt brand på Nordvangsskolen i Glostrup.

Lars Jørgensen forsøgte nu at få fat på, hvem der end havde anmeldt branden. Uden held. Hos alarmcentralen vidste man ikke andet, end at der var anmeldt en brand. Og der skulle træffes en beslutning.

– Så jeg sagde, godt, så sender vi alt vi har derud, fortæller Lars Jørgensen.

Det involverede en indsatsleder og en større mængde patruljevogne. Der blev også sendt brandbiler afsted. Til branden, man ikke vidste det store om.

Betjente, indsatsleder og en masse brandbiler

Udgangspunktet for sådan en brand fra politiets side er at sikre, at ingen kommer noget til. Først og fremmest. Når der er styr på det, kan man kigge på årsagen til branden.

Nordvangsskolen er tirsdag formiddag blevet evakueret. Foto: Google Maps.
Nordvangsskolen er tirsdag formiddag blevet evakueret. Foto: Google Maps.

Michael Ingelhardt er konstitueret skoleleder for skolen. Hans ansvar var at sikre, at børn og voksne kom ud fra skolen i god behold.

– Folk er kommet sikre ud, og der er foreløbeligt styr på det, fortæller Michael Ingelhardt Newsbreak.dk.

Forlænget arm og talerør

Lars Jørgensen flytter sig ikke fra sin plads på alarmcentralen.

Hans forlængede arm ved skolen er indsatslederen. Og Lars Jørgensen fik cirka samme besked fra kollegaen, da først de var kommet frem; alle var ude. Men der var ikke helt styr på alle, i starten.

– Man havde styr på næsten alle børnene men manglede to. Dem var vi så heldige at finde, fortæller Lars Jørgensen.

De to er elever på skolen, og man kunne jo antage, at de to så også havde noget med brandalarmen at gøre. Men det er der intet, der tyder på.

– Det var ikke dem. Det står uklart nu, hvem det er, der er det, fortæller Lars Jørgensen.

Lille brand – masser af røg

Det, han taler om, er brandalarmen og “branden.” For nok var der en brand. Og nok blev skolen evakueret. Men branden var ikke stor.

– Det var en skraldespand på 2. sal, fortæller skoleleder Michael Ingelhardt.

– Om det er antændt bevidst eller noget andet er ikke til at vide, fortæller Lars Jøgensen.

Det korte af det lange er, at der gik ild i noget papir i en papirkuv på et toilet. Flammerne fik fat i en plastikbeholder til servietter.

– Det udviklede en del røg, fortæller Lars Jørgensen.

Det var også den melding, der indløb til Newsbreak.dk fra vores mand på stedet; der var meget røg i forbindelse med brandalarmen. Men til alt held ingen stor brand.

Der er nu luftet ud efter branden. Spørgsmålet er så, hvad der nu skal ske.

– Nu skal vi lave en undersøgelse. Det kan være en fortsættelig brandstiftelse, siger Lars Jørgensen, der også understreger, at det kun er en teori.

For nu ved man ikke, hvem der var skyld i branden på toilettet, der fik hele skolen evakueret.

Powered by Labrador CMS