Skjulte reklamer: Derfor falder du i fælden

De er alle steder og over det hele.

Influencere reklamerer. Måske uden, du opdager det. Foto: Thomas White/Scanpix.
Influencere reklamerer. Måske uden, du opdager det. Foto: Thomas White/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vitaminpiller, vegetariske måltidskasser og vilde vinterferier.

Variationen i produkter, som du støder på, når du følger influencers og bloggere på medier som Instagram og YouTube, synes næsten uendelig.

Artiklen fortsætter under videoen

Men ofte optræder reklamen skjult. Og hvis det er tilfældet, kan det være svært for dig som forbruger at gennemskue.

For modsat den traditionelle tilbudsavis fra supermarkedet er reklamer på de sociale medier pakket ind i en form, som du ikke nødvendigvis forbinder med reklamer.

– Du har ikke paraderne oppe på samme måde, når du ikke ved, at der rent faktisk er tale om en reklame. Derfor er skjult reklame forbudt, siger Maria Liljeqvist, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Svært at takke nej

Derfor er der stor sandsynlighed for, at du forholder dig ukritisk, hvis din yndlingsblogger fremviser sine vitaminpiller i dit feed på Instagram – uden at fortælle, at der er kommercielle interesser mellem vedkommende og en virksomhed.

Modsat traditionelle reklamer, der kommer ind gennem brevsprækken, er det også sværere at takke nej til de digitale af slagsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Skjult reklame: Det siger reglerne

– Skjult reklame er forbudt efter markedsføringslovens paragraf 6, stk. 4.

– Forbuddet mod skjult reklame gælder på alle platforme.

– Forbrugerombudsmanden anbefaler, at man tydeligt markerer opslaget med ordet “reklame”, “annonce” eller lignende.

– Er reklameopslaget på dansk, skal markeringen også være det.

– For at en reklamemarkering er tydelig, skal den som udgangspunkt stå som det første i opslaget samt have en tydelig skriftfarve, skrifttype og skriftstørrelse.

– Overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame kan straffes med bøde.

Kilde: forbrugerombudsmanden.dk.

Ifølge Maria Liljeqvist handler det derfor om, at man skal huske på, at der er reklame mange steder, bevare sin kritiske sans og stille sig selv de kritiske spørgsmål.

– Undersøg mere om influenten og produktet, og stil dig selv de kritiske spørgsmål, siger hun og tilføjer:

– Hvad ved en fodboldspiller for eksempel om tandblegemiddel? Skulle jeg ikke hellere spørge en tandlæge, inden jeg kaster mig ud i at bruge et tandprodukt, som jeg intet ved om?

Hvorvidt de skjulte reklamer påvirker dig negativt eller positivt, afhænger af, hvem du er, og hvilken situation du er i, forklarer Jesper Clement, der er lektor ved Copenhagen Business School og har forsket i forbrugeradfærd.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

§6 i Markedsføringsloven

– Skjult reklame er forbudt efter markedsføringslovens paragraf 6, stk. 4.

– Forbuddet mod skjult reklame gælder på alle platforme.

– Forbrugerombudsmanden anbefaler, at man tydeligt markerer opslaget med ordet “reklame”, “annonce” eller lignende.

– Er reklameopslaget på dansk, skal markeringen også være det.

– For at en reklamemarkering er tydelig, skal den som udgangspunkt stå som det første i opslaget samt have en tydelig skriftfarve, skrifttype og skriftstørrelse.

– Overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame kan straffes med bøde.

Kilde: forbrugerombudsmanden.dk.

Men er du først blevet irriteret på produktet eller virksomheden, kan det have konsekvenser.

– Vi ved fra forskning, at hvis der er en negativ effekt, så kan den have negativ virkning på brandet, siger han og tilføjer:

– Så skjult reklame er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det varmer i et stykke tid, men når vi opdager, at det ikke er en varme, der er behagelig, så får den modsat effekt.

Powered by Labrador CMS