Skjult milliardregning til danskerne

De danske elforbrugere pungede i 2023 ud med 2,2 milliarder kroner for at undgå strømafbrydelser, blandt andet fordi vindmøller og solceller i stadig flere timer om året presser elnettet til sit yderste. 

Regningen for at balancere elnettet er således på få år flerdoblet og forventes at vokse yderligere i de kommende år.

Det afslører tal, som Ingeniøren har fået udleveret fra det statsejede Energinet, der sekund for sekund skal matche elproduktionen med elforbruget for at undgå, at elnettet bryder sammen, så danskerne mister elektriciteten i stikkontakterne.

Betydelig stigning

- Med mere vind og sol vil der oftere opstå ubalancer på elnettet, og de bliver også større, siger Kia Marie Jerichau, der er områdeleder for fleksibilitet og balancering i Energinet.

Hun forventer en "betydelig stigning" i behovet for systemydelser på 150 procent frem mod 2040.

Begrebet systemydelser dækker over, at Energinet betaler for ydelser, der enten øger eller mindsker enten elproduktionen eller elforbruget. 

Det kan for eksempel være, at et fjernvarmeværk skruer op for biomassekedlen eller elpatronen, eller at ejere af vindmølle- og solcelleparker helt eller delvist standser deres produktion i en periode mod betaling. 

Cirka det tredobbelte

Og behovet vokser.

Frem mod 2020 svingede Energinets udgifter til systemydelser stabilt mellem 600 og 900 millioner kroner. 

Men på to år voksede regningen til cirka det tredobbelte. 

Det bunder i flere ting, men især i de flere vindmøller og solceller, og selvom beløbet sidste år faldt en smule til 2,2 milliarder kroner, peger tendensen på, at det bliver dyrere.

For i takt med at Danmark nærmer sig regeringens plan om at mangedoble elproduktionen fra vind og sol frem mod 2030, koster det mere at balancere den svingende elproduktion, fordi de termiske kraftværker, som uanset vejr og vind kan skrue op og ned, udfases.

Godt nyt på vej

I dag løber regningen op på knap 800 kroner for hver af de omkring 2,8 millioner danske husstande, som betaler den over de såkaldte systemtariffer. Frem mod 2045 vokser beløbet alt andet lige til knap 2.000 kroner (tallet er dog forbundet med meget store usikkerheder).

Der kan imidlertid være godt nyt på vej for de danske elforbrugere, som kan komme til at slippe billigere i fremtiden. Energinet kigger nemlig lige nu på, om i hvert fald en del af regningen kan lægges over på Ørsted, Vattenfall og andre, som tjener milliarder af kroner på vindmølle- og solcelleparker.

- Vi kigger på, om byrderne fordeles på den rigtige måde. En omkostning for elsystemet skal betales af dem, der skaber den, siger Energinets Kia Marie Jerichau.