Sker dette når du sover? Du er ikke den eneste

Hvis du har haft mærkelige drømme på det sidste, er det ikke udsædvanligt. Men måske kan det være et praj om, at du skal huske at tale højt om dine tanker.

Jeppe Bjerre
Offentliggjort Sidst opdateret

Insekter, der kravler rundt på arme og ben. Eller en fodlænke, der holder dig indespærret i dit eget hjem.

Coronapandemien har sat sine spor på måden, vi arbejder, omgås og bruger fritiden. Men faktisk er det heller ikke så underligt, hvis den har præget dine sene nattetimer.

Michael Rohde er drømmeforsker og undersøger i øjeblikket coronadrømme i samarbejde med Lunds Universitet.

Og her har indtil nu vist sig tre temaer: magtesløshed over for en udefrakommende fjende, isolationsfølelse og dødsangst.

– Der er drømmetemaer, der viser tendens til at gå igen på tværs af lande i større befolkningsgrupper, fortæller Michael Rohde.

– Det kan være en forekomst af insekter, der invaderer ens krop eller hjem, som i drømmesprog kan opfattes som bakterier og virus, forklarer han.

Han vurderer, at drømmene, der tematisk kan ledes tilbage til virusset eller nedlukningen, kan være et udtryk for, at vi er mere pressede, end vi måske lige ved.

– Med sin vågne bevidsthed kan man bruge den viden til måske at få talt om det, råder han.

– Der sker det magiske, at når vi beskæftiger os med drømme, kommer vi ofte til at tale om noget vigtigt om os selv og vores relationer til andre, tilføjer han.

Fem-seks drømme per nat

Et menneske drømmer typisk omkring to timer hver nat fordelt på fem-seks drømme.

Og hvis du føler, at du har drømt mere, end du plejer, så er det nok en sandhed med modifikationer. Det handler sandsynligvis ikke om flere drømme, men om at du er vågnet på et andet tidspunkt i din søvncyklus og derfor bedre kan huske dine drømme.

Det fortæller Birgitte Rahbek Kornum, som er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og forfatter til bogen “Forstå din søvn”.

– Hvis man vågner af sig selv, så vågner man hyppigst fra drømmefasen – REM-søvnen – som er en let søvn, og så vil man hyppigere kunne huske sine drømme, forklarer Birgitte Rahbek Kornum og tilføjer:

– Mange af os sover mere naturligt, hvis vi ikke skal op og være på arbejdspladsen på et bestemt tidspunkt.

I takt med at vi i stigende grad vender tilbage til faste rutiner, stiller vækkeuret til et fast tidspunkt, og langsomt ser landet genåbne, vil det blive det nye status quo, og dermed vil drømmene også finde tilbage til et leje som tidligere.

Søvn - hvad er normalt?

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. Søvn har afgørende betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. Enhver, der har oplevet en nat med dårlig søvn, ved, hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne.

Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Små børn har brug for meget søvn, mens behovet falder med alderen. Dog er søvnbehovet forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time med store individuelle forskelle.

Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet og ikke er søvnig om dagen. Nogle mennesker kan klare sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere. Begge dele kan betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom. Man bør sove regelmæssigt hver nat. Det er ikke optimalt, at man udvikler søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud i løbet af weekend.

Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at bestemme den subjektive søvnkvalitet. Disse anvendes især til forskningsformål.

Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem subjektive og objektive mål for søvnkvalitet. Man ved ikke helt hvorfor.

Kilde: Netdoktor.dk

Men du kan godt forvente, at temaerne går igen i et stykke tid. For din hjerne inkorporerer hyppigt begivenheder, der er forbundet med stærke følelser en noget traumatisk, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

drømme nyheder
Powered by Labrador CMS