Skattesagen kan forfølge Peter Loft

Selv om Skattesagskommissionen anbefaler, at samtlige aktører i skattesagen går fri, kan sagen i yderste fald ende med at forfølge den tidligere departementschef Peter Loft.

Skattesagskommissionen konstaterer i sin beretning, at der under sagsbehandlingen blev givet urigtige oplysninger fra centrale embedsmænd til Folketingets Ombudsmand, men undlader at vurdere ansvaret for ugerningen. Kommissionen henviser til, at sagen om Ombudsmanden ligger uden for kommissoriet, altså opdraget til, hvad Skattesagskommissionen skal undersøge. Til gengæld er det vanskeligt at få svar på, hvem der så skal træffe den beslutning.

Sagen om Folketingets Ombudsmand er en aflægger af den egentlige skattesag og handler om, at Ombudsmanden gik ind i en klagesag over en afvist aktindsigt. Det førte til redegørelser om skattesagen fra det daværende Skat København og Skatteministeriet, men redegørelserne har vist sig at være stærkt sminkede med hensyn til, hvor tæt ministeriet fulgte Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, og hendes ægtefælle, Stephen Kinnocks, skattesag.

Skattesagskommissionen har desuden afdækket, at Skatteministeriet ændrede i aktlister og endda legede med tanken om helt at fjerne akter fra listen, inden Ombudsmanden fik adgang til skattesagen. I dette forløb spillede Peter Loft en central rolle. Loft blev sendt hjem som departementschef i Skatteministeriet i marts 2012, men er formelt stadig ansat og modtager ca. 1,5 mio. kr. i løn fra staten.

»Peter Loft har gået hjemme i snart tre år. Han er vist straffet nok. Men det er korrekt, at når kommissionen ikke foretager en vurdering på dette punkt, kan man forestille sig alle mulige udgange,« siger advokat Lars Svenning Andersen, bisidder for Peter Loft.

Et ømtåligt punkt

Skattesagskommissionen har sat sidste punktum i beretningen, som ventes offentliggjort om kort tid. Kommissionen kritiserer på flere punkter centrale embedsfolk i sagen, men anbefaler ikke sanktioner mod nogen af aktørerne.

Formanden for Skattesagskommissionen, landsdommer Lars E. Andersen, vil ikke udtale sig om, hvordan kommissionen har afgrænset opgaven om ombudsmandssagen.

»Men generelt kan jeg sige, at det giver sig selv, at en kommission må holde sig inden for det, der er beskrevet i kommissoriet. Det skyldes især hensynet til vidnerne,« siger Lars E. Andersen.

Forelagt, at der faktisk står i kommissoriet, at kommissionen skal redegøre for korrespondancen mellem myndighederne og Folketingets Ombudsmand, siger Lars E. Andersen:

»Det vil jeg ikke udtale mig om. Jeg må henvise til, hvad vi skriver i beretningen.«

Kommissionen har siden marts 2012 undersøgt, om Skatteministeriet blandede sig i Helle Thorning-Schmidts skattesag, og hvem der lækkede Thorning og Kinnocks skattepapirer til dagbladet BT. Under afhøringerne i kommissionen blev kommissionens jurakyndige så interesseret i forløbet om Ombudsmanden, at flere vidner blev (gen)indkaldt til afhøring.

Kort fortalt handler sagen om Ombudsmanden om, at Jyllands-Posten i sommeren 2010 søgte aktindsigt i, om skattesagen var forelagt for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), altså en indikation på, hvor tæt Skatteministeriets top havde involveret sig i den konkrete skattesag – altså det spørgsmål, som hele Skattesagskommissionen har afdækket. Under forløbet bad Ombudsmanden Skatteministeriet redegøre for forløbet og udrede, om ministeriet havde akter fra Thorning og Kinnocks sag.

Ombudsmanden trykkede på et langt mere ømtåleligt punkt, end man havde forestillet sig. For Skatteministeriet havde holdt møder med Skat København om Thornings sag, hele fem endda. Og brevene fra Ombudsmanden udløste panik i ministeriet, som frygtede, at Ombudsmanden var ved at indlede en såkaldt egenundersøgelse, altså en selvstændig undersøgelse af ministeriet.

Ansvaret bliver ikke vurderet

Sagen løftede sig til magtens bjergtinde, så departementschef, produktionsdirektør, Kammeradvokat, Ombudsmand og tre ansatte fra Ombudsmandsinstitutionen i januar 2011 måtte holde møde om det, der oprindeligt blot handlede om en aktindsigt.

Måneden efter fik to af Ombudsmandens ansatte adgang til sagen i Skatteministeriet. Af Ombudsmandens sagsfremstilling fremgår det, at aftalen fra januar-mødet var, at to medarbejdere kun fik adgang til en udtalelse og en aktliste – som altså var ændret. Peter Loft har derimod lagt vægt på, at aftalen var, at Ombudsmandens folk fik adgang til samtlige akter i skattesagen.

Ministeriet skrev 21. marts 2011 en redegørelse til Ombudsmanden, hvor der står, at møderne om skattesagen med Skat København blev »afholdt på et uformelt plan, hvor de mere principielle aspekter af sagen samt pressehåndtering blev diskuteret«.

Skatteministeriet glemte at orientere Ombudsmanden om de mange notater, ministeriet udarbejdede under sagen, blandt andet et notat om, hvorvidt Kinnocks frifindelse kunne bringes for Skatterådet.

Ministeriet glemte også at skrive om de notater, som Peter Loft medbragte til møderne, bl.a. nogle omstridte linjer om Thorning og Kinnocks »familiemæssige forhold«. Ministeriet glemte også at skrive, hvor tæt Loft holdt daværende skatteminister Troels Lund Poulsen orienteret om sagen, hvad Loft ellers selv har lagt vægt på i sin vidneforklaring i kommissionen. Og ministeriet glemte at oplyse, at Troels Lund Poulsen 16. september 2010 blev præsenteret for selve skatteafgørelsen, til trods for at sagen med Ombudsmanden netop handlede om ministerforelæggelse.

Peter Loft siger i dag, at han troede, at sagen om Ombudsmanden hørte med til kommissionens arbejde og er derfor overrasket over, at ansvaret ikke vurderes.

»Nu står ombudsmandsdelen så tilbage. Man kan anlægge den betragtning, at hvis jeg under normale omstændigheder havde givet en forkert vurdering til Ombudsmanden, var jeg så blevet sendt hjem i tre år? Det tvivler jeg på,« siger Peter Loft.

Er det ikke ret alvorligt at give Folketingets Ombudsmand vildledende oplysninger?

»Jeg synes, at jeg gjorde alt for at give Ombudsmanden det fulde indblik i sagsbehandlingen. Vi aftalte, at han skulle have adgang til alt materiale. Det var først under afhøringerne i kommissionen, at det gik op for mig, at Ombudsmanden aldrig havde set sagen,« siger Peter Loft.

Det ændrer vel ikke ved, at redegørelserne til Ombudsmanden var stærkt vildledende?

»Det siger kommissionen. Jeg mener, at det er en konklusion, man drager efter hele forløbet. Da jeg og Skat København skrev om sagen, var det en relativ udramatisk sag om aktindsigt. Måske er redegørelsen kort og upræcis, men jeg mener ikke, at den var fejlagtig. Vurderet historisk tager det sig selvfølgelig noget anderledes ud,« siger Peter Loft.

En prekær sag

Men hvem skal beslutte, hvorvidt Ombudsmandssagen bør få konsekvenser for Loft, når kommissionen ikke vil? Loft er formelt ansat i Skatteministeriet og refererer til skatteministeren. Justitsministeren er formel ansvarlig for undersøgelseskommissionen.

Peter Loft førte sin afklarende aftrædelsessamtale med departementschefen i Finansministeriet, og Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet er de senere år blevet et magtcenter på statens personalemæssige område. Under hjemsendelsen har Loft vendt sin situation med departementschefen i Statsministeriet.

Peter Loft ved ikke selv, hvem der skal afgøre, om Ombudsmandssagen får konsekvenser for ham.

»Hvis jeg bare vidste, hvem der besluttede, at jeg skulle hjem. Jeg har løbende talt med Kettel. Rent praktisk er det vel op til ham, hvad der skal ske med mig,« siger Loft med reference til Christian Kettel Thomsen, Statsministeriets departementschef.

Peter Loft tænker lidt:

»Jeg ved det faktisk ikke,« konstaterer han.

Berlingske har forgæves forsøgt at indhente et svar fra Justitsministeriet, Skatteministeriet og Statsministeriet på, hvem der skal afgøre, om Ombudsmandsdelen får konsekvenser fra Loft.

»Skatteministeriet har ingen kommentarer til Peter Lofts situation,« oplyser ministeriet.

Peter Lofts bisidder, advokat Lars Svenning Andersen, har »slet ikke fantasi« til at forestille sig, at man rejser en ny sag mod Loft. Det vil være »fuldstændig urimeligt«:

»Men nu hænger den del i luften. Jeg synes, at det er ret uheldigt,« siger han.

Sagen blive ikke mindre prekær af, at Erling Andersen, forhenværende direktør i Skat København, skrev en mindst lige så misvisende redegørelse til Ombudsmanden, og at Erling Andersen i dag er medlem af Skats direktion. Han har »ingen kommentarer«.

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har fulgt skattesagen tæt. Han understreger, at han ikke selv har læst beretningen. Forelagt, at kommissionen ikke vurderer ansvaret for ombudsmandsdelen, siger han:

»Der er noget selvmodsigende i, at kommissionen vælger at afhøre folk om det tema, men ikke vil placere et ansvar. Man går først ind i det, men slår så bak.«

Heller ikke forvaltningsprofessoren ved, hvem der egentlig står med beslutningen:

»Det er ikke klart på nuværende tidspunkt, hvem der kommer til at tage stilling til et eventuelt disciplinært efterspil.«