Skat: Nu er det SIDSTE chance
Vil du have de korrekte udbetalinger? Så er det nu, at du skal tjekke din forskudsopgørelse.
Det er ved at være den tid på året, hvor danskere skal have fod på forskudsopgørelsen. Det skal ske, hvis den udbetalte løn for januar skal være korrekt.
Artiklen fortsætter under videoen.
Indtil videre er forskudsopgørelsen for 2020 blevet ændret 900.000 gange, men der er altså god grund til at være ekstra opmærksom.
Det er nemlig i januar, at arbejdsgiverne skal trække skat af medarbejdernes løn, så sker det på baggrund af de tal og oplysninger, som fremgår i forskudsopgørelsen.
En korrekt forskudsopgørelse sikrer, at man får det rigtige udbetalt i løn sidst på måneden.
Der er i alt 5,1 millioner forsksudsopgørelser, som er blevet ændret 900.000 gange. Men langt flere danskere kan have behov for at ændre forskudsopgørelsen.
– Det er ved at være sidste chance for at nå at rette forskudsopgørelsen for 2020, hvis den skal gælde, når arbejdsgiveren laver lønnen for januar. Forkerte tal og oplysninger i forskudsopgørelse kan i de værste tilfælde betyde, at man får flere tusind kroner enten for lidt eller for meget udbetalt, siger Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen.
Det er forskelligt, hvornår de enkelte arbejdsgivere laver lønnen for deres ansatte. Erfaringsmæssigt vil ændringer i forskudsopgørelsen frem til den 15. januar indgå i opgørelsen af lønnen hos de fleste arbejdsgivere. Ændringer, der er indberettet, efter arbejdsgiveren har lavet januar-lønnen, vil danne grundlag for udbetaling af februar-lønnen. Forskudsopgørelsen kan ændres løbende i 2020, så den altid er opdateret, når der er sket ændringer i ens liv.
I galleriet øverst kan du se, hvad man skal være særligt opmærksom på.