Skat advarer: Nu risikerer du at få disse mails

I en ny video fra Skattestyrelsen forsøger styrelsen nu at hjælpe dig til at undgå at falde i phishing-fælden. Altså den fælde, der kan ende med at koste dig rigtig mange penge. Videoen er blevet delt fra Skattestyrelsens egen Facebook-side.

• Disse apps skal du slette med det samme - de franarrer brugere penge
• Træt af opkald fra falske Microsoft-medarbejdere? Det er der taget en lille hånd om

Årsagen til, at den video er relevant, er ifølge styrelsen selv, at der i øjeblikket kommer en del anmeldelser fra danskere, som modtager de her mails, der ser ud til, at de kommer fra Skat – det gør de altså bare ikke.

“Opmærksomme følgere har kontaktet os om falske mails og sms’er i omløb“, skriver Skattestyrelsen.

Forskellige udformninger

Disse svindelbeskeder kommer gerne i bølger, og det er ofte med forskellig udformning. Nogle er bedre og mere troværdige end andre. Svindlerne har også en tendens til at kende de helt særligt tidspunkter, hvor det så absolut vil give mening at modtage mail fra for eksempel Skat.

I juli advarede Mit Digitale Selvforsvar for eksempel mod en sådan mail. Mit Digitale Selvforsvar skriver, at man burde rette henvendelse mod, at fup-mailen kommer fra Skat.da, og at man i beskeden bliver forsøgt lokket til at afgive personlige oplysninger mod at få udbetalt en skatterefusion i juli.

“Mailen er svindel og et forsøg på at franarre dig dine personlige oplysninger. Klik derfor ikke på de tilgængelige links og udfyld ikke omtalte formular,” lyder det fra Mit Digitale Selvforsvar.

En vigtig pointe fra Skat er, at det kun er følgende hjemmesider, der tilhører Skat. Sendes du derfor til et andet domæne, skal du afbryde. Her er de: skat.dk, sktst.dk, toldst.dk, vurdst.dk, gaeldst.dk, motorst.dk, ufst.dk, adst.dk.

Sådan fupper og svindler de os

Sikkerhedsekspert og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Peter Kruse har tidligere fortalt til Newsbreak.dk, at phishing-beskederne ofte forsøger at udnytte store virksomheders navne, som er kendte har en høj troværdighed.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, fortalte Peter Kruse.

De falske beskeder kan også se ud som om, de kommer fra en offentlig myndighed. Skat blev ved udsendelsen af årsopgørelsen i 2017 blev indbakker landet over fyldt med særligt én mail, der så ud som om, den kom fra Skat og lovede udbetaling af restskat.

– Vi har i sådan en situation allerede paraderne nede, fordi vi forventer at være i kontakt med Skat på den ene eller den anden måde, siger Peter Kruse fra CSIS.