Skandinavisk kvinde skadet i lynnedslag ved turistmagnet

En skandinav er blandt de tilskadekomne ved et lynnedslag omkring Akropolis i Grækenland.

Turister mødte en lukket port ind til Partenon-templet i Athen. En kvinde og tre mænd med skadet ved et lynnedslag onsdag. Foto: Scanpix/Vassilis Triandafyllou
Turister mødte en lukket port ind til Partenon-templet i Athen. En kvinde og tre mænd med skadet ved et lynnedslag onsdag. Foto: Scanpix/Vassilis Triandafyllou
Offentliggjort Sidst opdateret

Fire personer kom til skade, da et lyn pludselig slog ned ved turistmagneten Akropolis i Athen, Grækenland onsdag. Det skete i forbindelse med et voldsomt og pludseligt tordenvejr, der opstod nær ved den kendte attraktion, skriver flere internationale medier blandt andre France24.

Den ene af de tilskadekomne er en skandinavisk kvinde. Det er for nuværende uvist, hvilket af de tre lande, kvinden kommer fra. Det vides dog, at hun er under 30. Det samme gælder for en koreansk mand, der ligeledes kom til skade.

Lynet slog efter sigende ned nær et skur, hvor fra der sælges billetter til at besøge den ældgamle del af hovedstaden, hvor Parthenon, templet, ligger. I den forbindelse kom to grækere, der arbejder her, til skade, da de fik flyvende eksploderet glas på kroppen.

Ifølge medierne kom Akropolisen slet ikke til skade. Området blev dog evakueret, og turistattraktionen lukket. De tilskadekomne turister kunne begge forlade et lokalt hospital efter at være blevet tilset.

Powered by Labrador CMS