Annonce
Skandalen på riget: Advarsler til otte forskere
Otte forskere på Rigshospitalet har fået en skriftlig advarsel eller påtale for uhensigtsmæssig brug af forskningsmidler, skriver Jyllands-Posten.
De otte har brugt forskningskroner til blandt andet private formål, aflønning af familiemedlemmer og indgåelse af købsaftaler med et familiemedlems private firma.
Annonce
De personaleretlige sanktioner – fem påtaler og tre advarsler – er det foreløbige resultat af Region Hovedstadens undersøgelser af lægers brug af forskningsmidler, som blev iværksat efter afsløringer af fremtrædende overlægers brug af forskningsmidler til private og ekstravagante formål.
BNB