Skal vi være bange for den kunstige intelligens?

Det er blevet almindeligt for os at skulle forholde os til maskiner med kunstig intelligens på daglig basis. Robotter som Apples Siri, Amazons Alexa, robotstøvsugere, selvrensende toiletter, Københavns metro, selvkørende græsslåmaskiner og supercomputere, der kan jonglere med kæmpe mængder data, er efterhånden blevet noget, som vi alle har vænnet os til.

For mange har robotterne altid været et uhyggeligt skræmmebillede, når man forestillede sig, hvordan fremtiden måske kunne se ud. Men pludselig er robotterne blevet en helt integreret del af vores liv, uden vi måske rigtig har lagt mærke til det. Nu taler vi om, at robotter skal varetage en del af plejen af vores ældre, og at der måske ikke er lige så meget arbejde til os på sigt, fordi robotterne overtager arbejdsopgaverne.

Men er der er egentlig noget galt i det, og skal vi være bekymrede for robotterne med den kunstige intelligens?

Programmeret viden

Kunstig intelligens – eller AI for artificial intelligence, som det hedder på engelsk – er betegnet for en programmeret viden. Det betyder, at maskinerne er programmerede til at kunne læse og behandle forskellige typer af data. Ifølge nogle roboteksperter skal vi ikke være bekymrede for den kunstige intelligens, fordi den ikke har nogen bevidsthed. Bevidstheden er det, der gør os mennesker til noget særligt, fordi den gør os bevidste om, hvem vi er, samt verden omkring os. Robotter har heller ikke følelser som vrede, kærlighed, misundelse, lyst og begær.

Samtidig har den kunstige intelligens bidraget til en lang række positive ting. Vi har set, hvordan supercomputere kan læse billederne fra en mammografiscreening hurtigere og mere præcist end en læge, og det kan derfor bruges i kampen mod kræft. Hos den danske inkassovirksomhed Collectia bruger de kunstig intelligens til at samle enorme mængder data omkring forskellige skyldnere, for dermed at kunne regne deres betalingsevne ud, så man kan tilpasse et afbetalingsforløb på den mest hensigtsmæssige måde. Det er til stor gavn for dem, der skylder penge. Desuden forventes det, at selvkørende biler vil betyde et markant fald i trafikulykker og dødsfald på vejene.

Fremtrædende personer som for eksempel Tesla-milliardæren Elon Musk og fysikeren Stephen Hawking har dog advaret kraftigt mod den kunstige intelligens. Elon Musk har startet en fond, der skal beskyttes os imod (hvad han kalder for) truslen fra kunstig intelligens, og Stephen Hawking har sagt, at udviklingen af AI kan betyde enden på menneskeheden.

Der er derfor både dem, der taler for og imod, når det kommer til udbredelsen af kunstig intelligens, og der findes måske ikke noget endeligt svar. Men selvom robotstøvsugeren måske ser ganske tilforladelig ud, som den ligger der i hjørnet, så er det måske tid, at vi som samfund kommer på samme side, når det kommer til at beslutte os for, om vi skal se robotterne som en hjælp til at blive mere effektive og nå større resultater inden for eksempel lægevidenskaben, eller om vi i stedet skal betragte dem som vores fjende og en trussel mod menneskeheden.

Afsender: Collectia.dk