Skal spille helt ny rolle
Jan Linnebjergs datter Clara skal være mor for første gang
Stoltheden lyste ud af Jan Linnebjerg, da han entrede Københavner-premieren på Cirkus Arena for nylig.
Julenissen Pyrus kunne her til kendte.dk fortælle, at han om tre måneder skal være morfar for første gang.
- Det bliver en pige, afslørede hans 31-årige datter Clara med hånden på maven omgivet af den kommende bedstefar, kæresten Joachim, moren Karen og lillebroren Magnus på 20 år.
- Det bliver da hyggeligt, sagde den 63-årige skuespiller, der har en fortid i Cirkus Arena.
Stoppede i tide
I årene 1999 og 2000 fungerede han som sprechstallmeister i Cirkus Arena sammen med Bubber.
- Og i modsætning til ham stoppede jeg i tide, men der er åbenbart ingen øvre grænse for, hvornår Bubber følger trop, konstaterede Jan Linnebjerg klar til at opleve tv-værten i manegen sammen med Julie Berthelsen.
Holder foredrag om alkoholmisbrug
Jan Linnebjerg har i øvrigt indledt en foredragsrække, hvor han fortæller om sit liv og alkoholmisbrug, og i forhold til ejerskabet af en pay and play-golfbane i Ølstykke vest for København, var der også nyt.
- Jeg er i gang med at omdanne golfbanen til en klub, så det går meget godt, fortalte han, der har deltaget i tredje sæson af ’Stjerner i Trøjen’ sammen med 11 andre kendte på Warner Bros. Discovery Danmark-kanalen.
- Det var godt nok hårdt. Som i helt vildt. Men det var godt at få prøvet også, sagde Jan Linnebjerg.