Skal Eggert slutte karrieren i KIF Kolding?

Anders Eggert har købt hus i Kolding. Spekulationer går nu på om landsholdsstjernen skal slutte karrieren i KIF Kolding København.

Anders Eggert har købt hus i Kolding. Nu spekuleres der i om han skal slutte sin karriere i KIF Kolding København. Foto: Axel Schütt/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er gang i spekulationerne om, hvorvidt håndboldspiller Anders Aggert slutter sin karriere i Kolding.

Landsholdsstjernen har købt hus i Kolding og netop derfor er det blevet et relevant spørgsmål om håndboldspillerens fremtid, når kontrakten udløber i Flenburg/Handewitt. Det skriver jv.dk.

KIF Kolding Københavns sportschef Lasse Boesen mener ikke, at der skal lægges for meget i, at Anders Eggert har købt hus i Kolding. Landsholdsspillerens hustru arbejder i byen og pendler dagligt fra Flensborg, hvor parret er bosat.

KIFs sportschef Lasse Boesen og Anders Eggert har et nært forhold. Boesen afviser da heller ikke over for avisen, at der har været talt om fremtiden:

– Selvfølgelig har vi det, men Anders har jo også et godt forhold til Skjern, så det er jo også en mulighed, siger Lasse Boesen til jv.dk.

Anders Eggert har en skade i læggen og kommer derfor ikke med til OL i Rio.

Powered by Labrador CMS