Annonce
Skæv og intet kørekort: Bil konfiskeret
Onsdag aften kunne Vestegnens Politi anholde en 22-årig mand for narkokørsel og for at køre uden kørekort
Onsdag klokken 20.49 bragte en politipatrulje en personbil til rutinemæssig standsning på Sylen.
Føreren, en 22-årig mand fra Taastrup, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård.
Annonce
Den 22-årige havde ikke erhvervet sig et kørekort endnu og blev sigtet for at køre uden førerret.
Bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskering, da det blev vurderet, at der var grundlag for dette.
Han erkender delvist sigtelsen om narkokørsel.