Skadet i kampens hede
Henrik Qvortrup måtte have lægebehandling under optagelserne til Fangerne på fortet
Denne sæson af 'Fangerne på fortet' havde mandag den 27. december premiere på TV3 med Henrik Qvortrup, Pia Kjærsgaard og Karen Ellemann mod Mascha Vang, Micki Cheng og Kristian Bech.
Men ifølge Her og Nu var der noget, seerne ikke blev indviet i.
Gav den ekstra gas
Henrik Qvortrup kom nemlig galt afsted på en af forhindringerne og måtte have sine skrammer behandlet af en læge.
Han tog det dog med et smil og følte måske ikke, det var så slemt.
– Ham der lægen derude gjorde, hvad han kunne for at give den ekstra gas med at hælde jod på. Jeg har ikke fået jod på, siden jeg var dreng, fortæller Henrik Qvortrup til Her og Nu.
Ikke det første uheld
Som Newsbreak.dk tidligere har skrevet, har også Johnny 'Kandis' Hansen og Linse Kessler været udsat for uheld under optagelserne til denne sæson af det populære program.
Han fik både rykket et korsbånd over og beskadiget menisken i sit ene knæ og hun faldt og brækkede foden.