Sjældent ur under hammeren

Et Rolex ur, der har siddet på håndleddet af en helikopterpilot under Vietnamkrigen, skal under hammeren.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er et yderst sjælden – og nogle ville også sige – yderst kostbart ur, som auktionshuset Bruun Rasmussen 6. juni sætter under hammeren.

Rolex-uret af modellen Master GMT Gilt er vurderet til mellem 100.000 og 150.000 danske kroner.

Krigshistorie

Rolex-uret af stål bærer da også på noget af en historie. Det har siddet på håndleddet af kaptajnen Ernest D. Sprinkel under Vietnamkrigen.

Ernest D. Sprinkel var helikopterpilot og leder i det amerikanske luftvåbens 269. bataljon, der var kendt under øgenavnet Black Barons.

Bataljonen var ansvarlige for vigtig luftbårne operationer udført i det amerikanske 3. armékorps taktiske zone, skriver Bruuns Rasmussen i en pressemeddelelse.

Oprindelig kvittering

Med uret følger også den oprindelige kvittering fra købet i Cu Chi i 1967.

Samme år var Black Barons under ledelse af Ernest D. Sprinkel, og bataljonen opnåede at være dem med det højeste antal kamptimer, flest udførte luftangreb og transport af flest tropper.

Foruden kvitteringen medfølger også kaptajnens helikopterhjelm, Rolex-æske og det original certifikat.

Powered by Labrador CMS