Sjælden sølvmønt fra Mexico fundet på Lolland

Amatørarkæolog har fundet en yderst sjælden mønt på Lolland. Mønten er en spansk 2-real, som er fremstillet i Mexico og nu erklæret for danefæ på Nationalmuseet.

I 1600-tallet rejste sølvmønter fra den spanske krones miner i Mexico verden rundt. De sejlede over Atlanten med skib til Spanien, blev handlet over landegrænserne og endte i de fjerneste kringelkroge af verden.

En af de berejste mønter endte i Blans på Lolland, hvor den 500 år senere blev gravet op af den erfarne amatørarkæolog Torben Christjansen. Han sendte den ind til Museum Lolland-Falster, som videregav den til Nationalmuseet, hvor den er blevet erklæret for danefæ og kan ses i museets nye danefæudstilling, som åbner den 30. januar.

Mønten er en såkaldt 2-real og er som fortalt slået af sølv fra Spaniens kolonier i Mellem- og Sydamerika. Mønterne blev sendt til Europa, og faktisk endte de fleste af dem til sidst i Asien, specielt i Kina. Undervejs på deres rejse blev en del af dem smeltet om til nye mønter.

Da mønterne var mange lande om at nå Danmark, var langt de fleste smeltet om, inden de kom hertil. Derfor var det en ekstra glædelig oplevelse, da 2-realen nåede Nationalmuseet, fortæller Line Bjerg, som er museumsinspektør på Nationalmuseet og tog imod mønten.

– Jeg blev meget overrasket og begejstret, da mønten havnede på mit skrivebord til danefæundersøgelse. Det er langtfra hverdagskost, at sådan en dukker op i Danmark, siger hun.

Museumsinspektør på Nationalmuseets afdeling for Middelalder, Renæssance og Numismatik Michael Märcher tilføjer:

– Jeg har aldrig haft en mønt som denne til danefævurdering før. Der skal nok dukke flere op, men det er et yderst sjældent fund, siger han.

Eftertragtet, men sjusket

Det er ikke kun i dag, at mønten er en værdifuld genstand. Tilbage i 1600-tallet var den op mod to dagslønne værd for en dansk bonde. Mønten var dyr og eftertragtet, fordi de mellem- og sydamerikanske mønter var kendt for at indeholde en stor mængde sølv, fortæller Michael Märcher:

– Mønterne fra minerne i Mellemamerika havde et højere sølvindhold end de samtidige europæiske mønter, siger han.

Når man ser den lille, slidte mønt første gang, tænker man næppe, at den skulle være noget særligt. Den er dårligt fremstillet og i dårlig stand – men sådan har den faktisk altid set ud, og dét er der en god grund til: Mønten blev nemlig aldrig lavet færdig. Hvilket faktisk gør den ekstra sjælden.

– Da de mellem- og sydamerikanske miner ofte lå langt væk fra byerne, kunne det ikke betale sig at bearbejde mønterne ved minerne, som man normalt ville have gjort. I stedet lavede man en slags sjuskede og ufærdige, men værdifulde mønter og fragtede dem derpå med skib til Europa, siger Michael Märcher.

Langt de fleste mønter blev smeltet og lavet til de nye mønter ved ankomsten til Spanien. Men denne mønt må være blevet ”glemt” og rejste videre nordpå i den uslebne form, som den også har i dag.

Og hvordan endte den lige på Lolland? Michael Märcher har et bud:

– Mønten kom højst sandsynligt til Danmark fra et tysk eller hollandsk marked. De danske bønder handlede typisk med kvæg og korn på markederne og fik til gengæld større, europæiske mønter – i dette tilfælde dog en mønt helt fra Mexico.