Sindssyg fangeflugt: Fanger bruger peanut butter til at narre fængselsvagt

De narrede den nye fængselsvagt til at lukke dem ud.

Tirsdag blev den sidste fange fanget.Foto: SCANPIX
Foto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

I Alabama er et dusin fanger flygtet fra fængsel, ved at skjule nummeret på en dør med peanut butter og bagefter overtale en ny fængselsvagt til at åbne døren. Det skriver CBS News.

– Det lyder sindssygt at ændre numrene på dørene med peanut butter, men de her mennesker er sindsyge, fortæller sheriffen i Walker County, James Underwood og fortsætter:

– Fængselsvagten troede, at han åbnede døren til en af fangernes celle men i stedet åbnede han yderdøren.

“Det er forfærdelige mennesker”

Og det lød heller ikke som om sheriffen var særligt bekymret over fangeflugten.

– Nogen flygter hele tiden, fortæller Underwood og fortsætter:

– Vi har nogle forfærdelige mennesker i fængslet og de planlægger hele til at narre os og vores ansatte. Man er nødt til at være på tæerne. Den her gang kvajede vi os. Jeg vil ikke komme med nogen undskyldning.

Alle på nær én af fangerne blev fanget indenfor få timer og sheriffen fortæller, at han håber og forventer, at den sidste snart er bag tremmer. Den eneste der blev alvorligt såret under flugten var en af fangerne selv, der skar sin tommelfinger, da han kravlede over pigtrådshegnet.

Fangerne var mellem 18 og 30 og var tiltalt for alt fra gadeuorden til mordforsøg. Ifølge sheriffen tog det dem kun 10 minutter at komme over pigtrådshegnet.

Fangerne flygtede i slutningen af sidste uge og sheriffen fortalte mandag, at han regnede med, at den sidste ville være fanget inden dagen var omme. Hans forudsigelse holdt ikke helt stik, men tirsdag blev den sidste fange fanget.

Powered by Labrador CMS