Sigtet for trafikdrab på betjent anholdt i Dubai

Manden har været eftersøgt af politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

Den mand, der blandt andet er tiltalt i Langebro-sagen fra den 23. juli 2019, er blevet anholdt i Dubai.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

“Vi igangsætter nu processen for at få ham udleveret til retsforfølgelse i Danmark”, oplyser politiet.

Han skulle være mødt i retten første gang 1. december. Siden er han søgt af politiet.

Sagen kort

I juli 2019 stødte fire biler sammen på Langebro i København. Én person omkom ved den voldsomme ulykke. Den dræbte var en 35-årig betjent, Magnus Buhl Hansen fra Københavns Politi, der tilfældigvis blev indblandet i ulykken.

Bilisten – en 26-årig mand – blev på baggrund af ulykken blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og for “af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde” at forvolde fare for andres liv eller førlighed.

Efter ulykken flygtede han fra stedet uden at hjælpe politibetjenten, der sad fastklemt og livløs i sin bil.

Han har siden erkendt, han har ført bilen – men ikke uagtsomt manddrab.

Da han skulle møde i retten, dukkede han altså ikke op.

Begrundelsen var, han var i England og havde corona-symptomer.

Nu er han altså anholdt i Dubai.

Moderens historie

Newsbreak.dk. har snakket med Magnus’ mor, Britta Buhl.

Det kan du læse om i artiklerne: Mor til dræbt søn: Spær vandvidsbilist inde og Søn dræbt af vanvidsbilist: -Så ondt gør det.

Powered by Labrador CMS