Sidste chance var ikke sidste chance: Sådan fortsætter forhandlingerne

Højst overraskende at forligsmanden udskyder den varslede konflikt endnu en gang, siger arbejdsmarkedsforsker.

Der er nu lagt op til maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen næste weekend. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

I weekenden får den danske befolkning svar på, om vi får storkonflikt eller ej.

Det forventer professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, efter at forligsmand Mette Christensen har udsat den varslede konflikt i yderligere 14 dage.

En overraskende beslutning, vurderer professoren. For det har nemlig ellers været meldt ud, at tirsdag klokken 23.59 var sidste chance for en aftale.

Her er scenarierne for Forligsinstitutionen

Onsdag valgte forligsmand Mette Christensen at udsætte en eventuel storkonflikt.

Overenskomstforhandlingerne fortsætter fredag formiddag.

Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 8. og 12. maj, men faktisk kan det blive endnu tidligere.

Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:

  1. Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.
  2. Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen. Det kan forligsmanden maksimalt gøre to gange, så det er dermed ikke længere en mulighed.
  3. Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og kommuner enten selv bliver enige eller nikker ja til et mæglingsforslag. Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.

Kilder: Forligsinstitutionen

– Så var sidste chance altså ikke sidste chance, konstaterer Henning Jørgensen.

14 dages udsættelse af konflikten er dog ikke ensbetydende med 14 dages møder ud og ind af Forligsinstitutionen, sådan som forhandlingerne har udspillet sig indtil nu.

– Jeg tror, at der kommer til at ske det, at de mødes igen fredag. Og så har forligsmanden sagt, at de skal have tandbørste og sovepose med. Det vil sige, at det er er maratonforhandlinger, siger Henning Jørgensen.

– Det er ikke en lang række af forhandlinger. Jeg tror, at det bliver en stor, kæmpe sidste chance i næste weekend. Derfor forventer jeg, at vi i løbet af den kommende weekend får at vide, om vi får storkonflikt eller ej.

Når forligsmanden har valgt at udsætte konflikten, må det være fordi, der er kommet et tilbud på bordet efter midnat, der har overbevist hende om, at der er noget at forhandle videre om, vurderer Henning Jørgensen.

Havde hun ikke udsat konflikten, var den brudt ud om fem dage. Nu hvor storkonflikten er udskudt med 14 dage, kan strejken i princippet begynde så sent som 8. maj, mens den varslede lockout kan starte 12. maj.

Men konflikten kan også bryde ud hurtigere, hvis forligsmanden erklærer sammenbrud tidligere, pointerer Henning Jørgensen.

Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne

Onsdag valgte forligsmand Mette Christensen at udsætte en eventuel storkonflikt.

Overenskomstforhandlingerne fortsætter fredag formiddag.

Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 8. og 12. maj, men faktisk kan det blive endnu tidligere.

Se tre mulige scenarier for det kommende forløb her:

  1. Hvis forhandlingerne står helt i stampe, kan forligsmand Mette Christensen når som helst vælge at give op. Herefter kan de varslede konflikter bryde ud på femtedagen efter.
  2. Hvis der fortsat er gang i forhandlingerne, men brug for mere tid, kan forligsmanden vælge at udskyde de varslede konflikter i to uger, hvorefter de kan bryde ud på femtedagen. Det kan forligsmanden maksimalt gøre to gange, så det er dermed ikke længere en mulighed.
  3. Der kan også komme så meget skred i forhandlingerne, at arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og kommuner enten selv bliver enige eller nikker ja til et mæglingsforslag. Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.

Kilder: Forligsinstitutionen

Hvis forligsmanden for eksempel i weekenden erklærer, at der ikke er mere at forhandle om, går konflikterne i gang fem dage efter, forklarer han.

 

Powered by Labrador CMS