Sidney Lees mor: Det var ikke vigtigt for ham
Han var en helt anden end resten af familien, og han havde en helt anden tilgang til sandheden
For første gang står Sidney Lees familie frem og taler om, hvem manden bag bandanaen og tilnavnet "reality-kongen" var.
Det sker i TV 2 Echos nye dokumentar Sidney.
Et hårdt liv
Hans mor erkender, at hendes søn levede et anderledes liv end resten af familien, og at det også tog hårdt på ham.
- Sidney levede det liv han gerne ville. Og han levede jo et hårdt liv. Fordi det er hårdt at feste så meget og ikke tænke på sundhed og sådan, siger hans mor Bente i det nye dokumentarprogram.
Sandheden var anderledes
Samtidig var han en helt anden end resten af familien, da han oplevede virkeligheden på en helt anden måde.
- Jeg tror, sandheden for ham var ikke.. Det var ikke vigtigt. For os er det jo rigtig vigtigt, at man lyver ikke, man siger det rigtige. Sådan tror jeg altså ikke, det var i hans verden.