Sidney Lee forudså sin egen død

Realitystjernen var bevidst om, at han måske ikke blev særlig gammel med den hårde livsstil, han førte

Offentliggjort Sidst opdateret

Den første og mest kendte danske realitystjerne, Sidney Lee, blev fundet livløs i sin København-lejlighed sidste år i maj.

Han blev 43 år, og dødsårsagen er ikke offentliggjort.

Min største drøm

Men der hersker ingen tvivl om, at han har levet et hårdt liv. Det afslørede selvbiografien ’My Reality’ fra 2010 skrevet af Maria Lyngsø Hougaard.

– Min største drøm er at kunne leve som realitystjerne og blive et etableret navn i hele verden. Jeg ved godt, at jeg fører en hård livsstil, og slider på mig selv.

Så jeg ved ikke, om jeg bliver gammel eller dør ung, fortalte han dengang. Han havde altså på fornemmelsen, at konsekvensen blev et kort livsforløb, som det endte også med.

Sidney Lee, Danmarks svar på Paris Hilton. Han døde alt for ung. Og han vidste godt, at det kunne ske.
Sidney Lee, Danmarks svar på Paris Hilton. Han døde alt for ung. Og han vidste godt, at det kunne ske.

Fester, damer og sprut

Udover at føre en livsstil som en rockstar med fester, damer og sprut, så tog han også stoffer som kokain og steroider i forbindelse med bodybuilding.

I 2004 gik det så galt, at han var lige ved at dø i forbindelse med indtagelse af muskelopbyggende steroider.

Stak kanylen i låret

I bogen fortalte han åbent om det.

– Jeg stak kanylen i låret, som blev et godt stykke større end det andet. Det blev så stort, at jeg havde svært ved at gå, og jeg fandt ud af, at det stod forkert i brugsvejledningen på den SMS, jeg havde modtaget fra producenten.

Men det lod jeg mig ikke afskrække af, fortalte han i bogen.

Dejsede om

– Jeg gik ind i Illum for at købe parfume, og dejsede om. Bagefter lå jeg 19 timer i koma. Da jeg vågnede, stod mine forældre ved min side på hospitalsstuen. Jeg havde det ad helvede til i hele kroppen og moralske skrupler over for dem.

Lægen fortalte bagefter Sidney Lee, at han var ligeglad med, hvad han sprøjtede sig med, men at han skulle vide, kroppen ikke kunne klare mere.

– Derfor besluttede jeg aldrig at røre steroider igen.

Senere fortalte lægen ham, at det var et mirakel, at han ikke var blevet lam eller var død af det.

Mit forhold til kokain

Den danske realitykonge er i bogen heller ikke bleg for at åbne op om sit forhold til kokain. Den første gang han prøvede hårde stoffer var som 14-årig på Vesterbro. 

På alle byturene var der som regel stoffer involveret.

– Jeg føler mig ikke afhængig af coke, for jeg føler sagtens, at jeg kan styre det. Jeg har også prøvet ecstasy og fantasy. Men coke er over det hele, og er det nemmeste at skaffe.

Tåler ikke dagslys

– Når jeg har taget coke, kan jeg ikke tåle lys dagen efter. Det bliver jeg simpelthen underlig af. Jeg tager jo coke, mens det er mørkt, og når jeg så går hjem fra byen i dagslys, virker tingene underlige.

– Nogle gange får jeg også rysteture. Det er lidt specielt, at det kører for mig, når jeg tager det, og jeg føler mig helt normal, indtil jeg ser mig selv på video dagen efter og tænker: 

Hvad fanden sker der for mig?’ Fordi jeg slet ikke er mig selv.

Powered by Labrador CMS