Sharapova sikkert videre til anden runde

Maria Sharapova. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Maria Sharapova fik en fin start på årets French Open, da hun i første runde vandt i to klare sæt over estiske Kai Kanepi. På trods af det blev hun buh’et af banen af utilfredse tilskuere.

Med cifrene 6-2, 6-4 er 28-årige Maria Sharapova et skridt nærmere at forsvare sin French Open-titel fra sidste år.

Den andenseedede russer er dermed klar til anden runde, hvor hun skal møde sin landsmand Vitalia Diatchenko.

Efter sejren nægtede Sharapova dog at give et interview, da hun var forkølet. Det er ellers normal kutyme, at den vindende spiller bliver interviewet, og derfor begyndte det franske publikum at buhe ad den russiske tennisspiller.

Caroline Wozniacki kan ikke støde ind i Maria Sharapova før en eventuel finale. Danskeren møder tirsdag italienske Karin Knapp.

Powered by Labrador CMS