Shakira taler ud om bruddet

Stjernen troede ikke, hun ville komme igennem det

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste sommer kom det frem, at sangeren Shakira havde forladt sin partner gennem 12 år, fodboldspilleren Gerard Piqué.

Fordi han var hende utro.

Nu taler hun ud om den turbulente tid i et interview med den spanske udgave af People.

Svævede mellem liv og død

Shakira fortæller, at hun fik nys om utroskaben via medierne, og at det skete samtidig med, at hendes 91-årige far svævede mellem liv og død på et hospital efter at være faldet. 

Shakira
Shakira

- Det var, som om hele min verden brød sammen. Jeg troede ikke, jeg ville komme igennem det. Den mand, jeg elsker højest, min far, var ved at forlade mig. Og da jeg havde mest brug for ham, kunne jeg ikke søge støtte hos den person, der havde været min livsledsager og bedste ven, siger hun.

Bor i dag i Miami

Shakira har siden slået sig ned i Miami sammen med børnene Mila og Sasha. 

Gerard Piqué bor fortsat i Barcelona, og danner nu officielt par med den kvinde, han var utro med.

Det hører i øvrigt med, at Shakiras far heldigvis kom sig og stadig lever.

Powered by Labrador CMS